PANIKANGST

Hvad er panikangst?

Panikangst er en lidelse, der er kendetegnet ved gentagne angstanfald samt af undgåelse af særlige situationer og steder, som man forbinder med oplevelsen af at have angstanfald – eller som forventes at kunne trigge ét. Velkendte trigger-situationer kan f.eks. være transportmidler, lukkede rum, store åbne pladser, biografer, caféer og restauranter, undervisningslokaler mm – dette er dog individuelt, og der kan ses mange andre typer triggersituationer end disse.

Hvordan påvirker panikangst ens liv?

Panikangst findes i mange forskellige sværhedsgrader, og mange lider af panikangst mens de i øvrigt fører et almindeligt liv med uddannelse, job og familie. For de hårdest ramte kan lidelsen dog bevirke, at de vanskeligt kan gå udenfor deres eget hjem og opretholde en almindelig livsførelse pga frygten for at få angstanfald.

Hvad er mennesker med panikangst bange for?

Mennesker med panikangst har ofte men ikke altid katastrofeforestillinger om, at angstanfald kan forårsage død, besvimelse, kontroltab/sindssyge, ufrivillig vandladning samt andre farlige eller pinlige konsekvenser. Angsten viser sig både i selve angstanfaldene, hvor katastrofeforestillingerne bliver meget fremtrædende men også i dét, der kaldes forventningsangst, ofte forklaret som angst for angsten.

Forventningsangst

Forventningsangsten er frygten for, at man kan få et angstanfald, hvis man bevæger sig ud i bestemte situationer, ofte situationer, hvor man tidligere har oplevet angst. Dette medfører typisk undgåelse af disse situationer mhp.at undgå yderligere angst – eksempelvis kan man undgå offentlig transport, indkøb, undervisningslokaler, biografer, åbne pladser og meget mere.

Den omfattende undgåelse af triggersituationer kan bevirke, at en del mennesker med panikangst ikke – efter den indledende fase af lidelsen – oplever at have angstanfald, Det er dog fortsat angsten, der styrer, da man således lever med store begrænsninger i, hvad man kan foretage sig og hvorhenne.

Panikangst kan behandles effektivt vha blandt andet kognitiv adfærdsterapi. I terapien arbejder man blandt andet med, ét lille skridt ad gangen, at bevæge sig ud i de situationer, der fremkalder angsten uden at undgå de tegn på angst, der følger med. På den måde lærer man, at angstsymptomerne er ufarlige og altid går over, hvilket bevirker, at triggersituationerne ikke længere vil være skræmmende.

–

Fokus: Psykolog, Hellerup, Psykologer, København, panikangst, hvad er panikangst, angstanfald, gentagne angstanfald, triggersituationer panikangst, undgåelsesadfærd panikangst, frygt for angstanfald, lukkede rum angst, åbne pladser angst, transportangst, angst i biograf, angst i caféer, angst i restauranter, angst i undervisningslokaler, panikangst sværhedsgrader, panikangst begrænsninger, katastrofeforestillinger, frygt for død angst, frygt for besvimelse, frygt for kontroltab, forventningsangst, angst for angsten, undgåelse af situationer angst, panikangst symptomer, panikangst konsekvenser, panikangst behandling, kognitiv adfærdsterapi panikangst, eksponering panikangst, ufarlige angstsymptomer, panikangst forbedring.

Hvad er et angstanfald?

Et angstanfald er en forbigående tilstand kendetegnet ved en pludselig følelse af intens angst kombineret med en række kropslige symptomer, som ofte opleves voldsomme og skræmmende. Symptomerne på et angstanfald skyldes dog ufarlige processer, som igangsættes af det autonome nervesystem, når hjernen har registreret fare på færde, og som har til formål at gøre kroppen stærk og hurtig i en ægte faresituation.

Fysiske symptomer på angstanfald

Blandt de fysiske symptomer på et angstanfald er stærk hjertebanken, hurtig vejrtrækning og en følelse af åndenød, svimmelhed, trykken for brystet, sveden, kulde- eller varmefølelser, uro eller ondt i maven, snurrende hænder og fødder og meget mere.
Mange bliver meget forskrækkede over de voldsomme angstsymptomer ved et angstanfald og tolker disse som tegn på, at der er ved at ske noget slemt med dem fysisk.
Sådanne katastrofetanker om angstanfald kan blandt andet være, at symptomerne skyldes en alvorlig fysisk sygdom, eller at angsten i sig selv kan gøre skade, sådan at man kan få hjertestop, besvime, blive sindssyg, kaste op, ikke kan trække vejret eller lignende. Det er dog vigtigt at understrege at et angstanfald ikke er farligt i sig selv og ikke gør skade eller medfører manglende selvkontrol.

Angstanfald er en almenmenneskelig oplevelse
De fleste mennesker oplever enkelte angstanfald i løbet af deres liv, uden at dette giver yderligere problemer, men for en mindre del udvikler dette sig til lidelsen panikangst, hvor der kommer flere angstanfald, og hvor den ramte ofte bliver bange for at opholde sig i situationer og på steder, der forbindes med angst og angstanfald. Hvis man oplever gentagne angstanfald og begynder at undgå steder og situationer af frygt for at få angstanfald, kan det være tegn på, at man har udviklet panikangst og har brug for hjælp hos en psykolog.

Panikangst kan behandles med rigtigt gode resultater blandt andet vha kognitiv adfærdsterapi.

–

Fokus: Psykolog, Hellerup, Psykologer, København, angstanfald, hvad er et angstanfald, symptomer på angstanfald, fysiske angstsymptomer, intens angst, pludselig angst, hjertebanken angst, hurtig vejrtrækning angst, åndenød angst, svimmelhed angst, trykken for brystet angst, sveden angst, kuldefølelse angst, varmefølelse angst, uro i kroppen angst, ondt i maven angst, snurrende hænder angst, katastrofetanker angst, frygt for hjertestop angst, frygt for besvimelse angst, frygt for kontroltab angst, panikangst, gentagne angstanfald, undgåelsesadfærd angst, angst for angstanfald, panikangst symptomer, panikangst tegn, panikangst behandling, kognitiv adfærdsterapi panikangst

Hvordan føles et angstanfald?

Et angstanfald opleves typisk som en pludselig og meget voldsom angstfølelse ledsaget af særlige fysiske symptomer såsom hjertebanken, uvirkelighedsfølelse, følelse af åndenød, rysten, svimmelhed mm. Symptomerne er de samme, som de fleste mennesker kender fra situationer, hvor de har været meget bange eller forskrækkede, men ved et angstanfald er de typisk voldsommere end noget, man har oplevet før. Vi psykologer hører ofte vores panikangste klienter beskrive, at de før deres første angstanfald ikke vidste, at deres krop var i stand til at gøre sådan, og at de er blevet bange for, at der er ved at ske noget virkeligt slemt med dem.

Et angstanfald varer typisk 15-20 minutter, hvorefter det vil klinge af – man kan sammenligne det med en spurtfunktion, som vi kan benytte os af i farlige situationer, og hvor kroppen regulerer sig selv ned, når vi er nået i sikkerhed.

–

Fokus: Psykolog, Hellerup, Psykologer, København, hvordan føles et angstanfald, angstanfald oplevelse, symptomer på angstanfald, voldsom angstfølelse, pludselig angst, hjertebanken angst, uvirkelighedsfølelse angst, åndenød angst, rysten angst, svimmelhed angst, fysiske angstsymptomer, angstreaktioner, forskrækkelse angst, panikangst oplevelse, første angstanfald, bange for angstanfald, frygt for noget slemt, angst i kroppen, angstanfald varighed, 15-20 minutters angstanfald, spurtfunktion angst, kroppens reaktion på fare, autonomt nervesystem angst, angst i farlige situationer, kroppen regulerer sig ned, angst klinger af, intens angst, kropslige symptomer angst, angstoplevelse

Er et angstanfald farligt?

Det er voldsomt og ubehageligt at have et angstanfald, men det er ikke farligt. Det, man mærker i et angstanfald er kroppen, der ”puster sig op” til at blive meget stærk og hurtig – også kaldet fight-or-flight mode – hvilket den har brug for at kunne i reelle faresituationer, f.eks. hvis vi bliver jagtet eller truet.

Angst – inklusive de fysiske symptomer – er netop et beredskab, der hjælper os til at overleve i farlige situationer, så vi er bygget til at kunne tåle den. Når der ikke er en konkret, fysisk fare at fokusere på, og vi ikke forstår, hvorfor angsten kommer, bliver vores tolkning og forståelse af den dog anderledes. I en reel faresituation er vi så fokuserede på det farlige, at vi ikke lægger mærke til, hvad vores krop gør, men når vi ikke har en ydre anledning til at blive bange, oplever vi angsten meget voldsommere og bliver bange for, hvad den betyder.

Angstreaktioner går altid over af sig selv, og et decideret angstanfald varer max. ca 20 minutter.

–

Fokus: Psykolog, Hellerup, Psykologer, København, er et angstanfald farligt, angstanfald farligt, angstanfald ufarligt, fight-or-flight, kropslige angstsymptomer, fysiske symptomer angst, voldsom angst, ubehageligt angstanfald, angstberedskab, autonomt nervesystem angst, reelle faresituationer angst, angstreaktioner, angst går over, angstanfald varighed, 20 minutters angstanfald, angst tolkning, angst forståelse, bange for angsten, angst uden ydre fare, angstoplevelse, angst i kroppen, angstreaktion ufarlig, panikreaktion, angst fysiologi, angstrespons, angst i farlige situationer, angst uden grund, angst betydning, angst symptomer forklaring, angst håndtering

Hvad er forskellen på panikanfald og angstanfald?

I daglig tale støder vi både på ordene panikanfald og angstanfald som beskrivelser af det samme fænomen. Hos psykologen kalder vi det et angstanfald – og dén lidelse, man kan have, hvor man får mange angstanfald, kaldes panikangst.

–

Fokus: Psykolog, Hellerup, Psykologer, København, forskellen på panikanfald og angstanfald, panikanfald, angstanfald, panikangst, hvad er panikanfald, hvad er angstanfald, psykolog angstanfald, mange angstanfald, angstlidelser, panikanfald betydning, angstanfald betydning, panikanfald vs angstanfald, angstterminologi, panikangst forklaring, angstfænomener

Hvordan hjælper en psykolog dig med panikangst?

Når du går til psykolog for panikangst, vil terapien primært handle om at gøre dig tryg ved de forskellige symptomer på angst og om at komme tilbage i de situationer, du er begyndt at undgå på grund af angsten. Den mest anvendte metode til behandling af panikangst er kognitiv adfærdsterapi.

Nye tolkninger af angstsymptomerne

Når man lider af panikangst, vil man ofte tolke angstsymptomerne som tegn på, at der er ved at ske noget forfærdeligt med én enten fysisk eller psykisk. I et terapiforløb vil din psykolog gennemgå, hvordan de forskellige symptomer i virkeligheden blot er tegn på nogle helt ufarlige processer i din krop, som giver mening i en reelt farlig situation. Når man lærer at forstå symptomernes baggrund, bliver de mindre skræmmende, hvilket giver mindre næring til angsten.

 Eksponeringer – at konfrontere sin angst

Den centrale del af et terapiforløb mod panikangst består i eksponeringer – det at udsætte sig selv for de situationer, der er blevet skræmmende. Det kan f.eks. være med at gå hurtigt op ad trapper for at få hjertebanken og blive forpustet, eller ved at køre med bus eller tog eller gå i biografen uden at gå ud eller stå af, hvis angsten rører på sig.

Formålet med eksponeringer er at fremkalde nogle af angstsymptomerne i en håndterbar størrelsesorden for at opleve, at de ikke har de konsekvenser, man frygter, og at de altid vil gå over igen. Ved at dele eksponeringerne ud i overskuelige bidder og arbejde med dem, indtil hver ”bid” ikke længere skræmmer, vil den panikangste person erfare, at angsten ikke er farlig og blive mindre og mindre bange for at være i de situationer, der før har trigget den.

–

Fokus: Psykolog, Hellerup, Psykologer, København, psykolog panikangst, behandling af panikangst, kognitiv adfærdsterapi panikangst, tryghed ved angstsymptomer, forstå angstsymptomer, nye tolkninger af angst, ufarlige angstsymptomer, angstprocesser i kroppen, angst i farlige situationer, panikangst terapi, eksponering panikangst, konfrontere angst, eksponeringsterapi, hjertebanken angst, forpustet angst, angst i bus og tog, angst i biograf, undgåelsesadfærd panikangst, håndterbare eksponeringer, angst går over, frygt for angstsymptomer, panikangst reaktioner, angsttriggere, angst i situationer, angstforståelse, psykologsamtaler panikangst, angst mindre skræmmende, angsthåndtering, panikangst forbedring, angst eksponering i små skridt

Hvor lang tid tager det at behandle panikangst?

Panikangst er én af de angstlidelser, der typisk lader sig behandle hurtigst, og man vil ofte overraske sig selv positivt ved at gøre fremskridt hurtigere, end man forventede. Præcis hvor mange psykologtimer, det kræver at behandle panikangsten, afhænger dog af flere ting – heriblandt, om der er andre lidelser til stede sammen med panikangsten, og om der er andre belastninger i éns liv samtidig med behandlingsforløbet. Når du starter i et terapiforløb, kan din psykolog efter en indledende samtale give dig et mere konkret bud på, hvor langt et forløb, du kan forvente.

–

Fokus: Psykolog, Hellerup, Psykologer, København, behandling af panikangst, hvor lang tid tager behandling, panikangst behandlingstid, panikangst forløb, psykologtimer panikangst, hurtig behandling panikangst, fremskridt panikangst, panikangst forbedring, angstlidelser behandling, andre lidelser og panikangst, belastninger i livet angst, terapiforløb panikangst, indledende samtale psykolog, forventet behandlingslængde, panikangst prognose, panikangst udvikling, psykologhjælp panikangst, behandlingseffekt panikangst, panikangst sværhedsgrad, panikangst og komorbiditet, panikangst støtte, panikangst rådgivning, panikangst terapi, panikangst varighed, panikangst bedring, panikangst symptombehandling, panikangst håndtering, panikangst recovery, panikangst psykologforløb, panikangst behandlingsplan

Kan panikangst helbredes?

Panikangst kan godt helbredes fuldstændigt, hvis man får den rette hjælp for lidelsen. Først og fremmest er det vigtigt at få behandling hos en psykolog med ekspertise indenfor angstlidelser, og især kognitiv adfærdsterapi er yderst effektivt til behandling af panikangst. Nogle med panikangst har glæde af at modtage medicinsk behandling samtidig med deres terapiforløb, og her vil de moderne antidepressiva ofte være den rette behandling.

–

Fokus: Psykolog, Hellerup, Psykologer, København

Hvad er god selvhjælp til panikangst?

Når man lider af panikangst, har man først og fremmest brug for kvalificeret hjælp og behandling hos psykolog og evt. psykiater. Dette betyder dog ikke, at der ikke er måder, hvorpå man kan hjælpe sig selv, hvad enten man er undervejs i et behandlingsforløb eller endnu ikke er i gang.

Prøv at fremkalde en smule symptomer

Når man lider af panikangst vil man ofte være bange for de fysiske symptomer, der ledsager et angstanfald. Derfor er det en god ide at prøve at øve sig på at opleve disse ”symptomer” i mindre størrelsesgrad – f.eks. kan man gå en smule hurtigere op ad trappen for at blive lidt forpustet og få lidt højere puls, eller man kan snurre lidt rundt for at blive en smule svimmel. Prøv at lægge mærke til, at kroppen godt kan klare det og husk dig selv på, at der er en naturlig grund til, at du oplever det.

Vejrtrækningsøvelser

Mange med panikangst vil prøve at styre deres vejrtrækning og lave vejrtrækningsøvelser, når de får et angstanfald, fordi de bliver bange for ikke at kunne trække vejret eller tror, at de kan berolige sig selv på denne måde. Når et angstanfald er i gang, kan man dog ikke slukke for det vha. særlige øvelser, og reelt vil vejrtrækningsøvelser snarere gøre én mere forpustet, når man kæmper imod kroppens eget tempo – og så bidrager de nærmere til angsten og følelsen af ikke at have kontrol. Derfor er det bedre at følge med i kroppens eget tempo, lade den trække vejret, som den nu gør og i dét tempo, den gør det – husk, at anfaldet snart er overstået, og at din krop selv regulerer vejrtrækningen ned.

Hvis man ikke er undervejs i et regulært angstanfald men stadig befinder sig i opbygningsfasen, kan man godt forsøge sig med en vejrtrækningsøvelse. En god øvelse er at ”trække vejret i en firkant”: Ånde ind, mens man tæller til 4, holde vejret, mens man tæller til 4, puste ud, mens man tæller til 4 og holde vejret, mens man tæller til 4. Men husk: Du kan ikke tvinge vejrtrækningen ned i et roligt leje på kort tid – og det er ikke farligt at trække vejret hurtigt.

–

Fokus: Psykolog, Hellerup, Psykologer, København, Panikangst, selvhjælp, angstbehandling, psykolog, psykiater, angstanfald, fysiske symptomer, angsthåndtering, forpustethed, høj puls, svimmelhed, eksponering, kroppens reaktioner, kontroltab, vejrtrækningsøvelser, vejrtrækning, hyperventilation, rolig vejrtrækning, åndedrætskontrol, firkantet vejrtrækning, opbygningsfase, angstniveau, selvregulering, kroppens tempo, angstforståelse, angststrategier, angstmestring, naturlige kropsreaktioner, eksponeringsøvelse, angstfrygt for symptomer.

Hvad er angst?

Angst er en følelse, der er en normal del af vores følelsesregister og som er livsnødvendig til at advare os om fare og motivere os til at undgå denne. Den fysiske dimension i angst hjælper vores kroppe til at blive stærke og hurtige i faresituationer og har bidraget til, at menneskeheden har overlevet som art.
Det er således ganske normalt, hensigtsmæssigt og forventeligt, at man oplever at have følelsen af angst adskillige gange i løbet af sit liv.

Når angst bliver en lidelse

Ofte anvendes ordet angst dog også som synonymt med angstlidelser, hvilket blandt andet dækker over panikangst, socialfobi, helbredsangst, generaliseret angst og fobier.
Endvidere regnes OCD også oftest som en angstlidelse, om end den centrale følelse i OCD nogle gange også kan være en anden, f.eks. væmmelse.

Er man ramt af en angstlidelse, betyder det, at man bliver mere bange for visse ting eller situationer, end det er hensigtsmæssigt at være, og at denne angst påvirker vores livskvalitet eller livsudfoldelse negativt. For eksempel kan socialfobi gøre det svært at være i sociale situationer og medføre ensomhed og skam, panikangst kan bevirke, at man undgår en lang række situationer og steder, som forbindes med angstanfald, og helbredsangst kan bevirke, at man bruger uforholdsmæssigt meget tid på at bekymre sig om sygdom og på at lede efter tegn på dette. Fælles for angstlidelserne er, at tankerne kredser om farlige og skræmmende scenarier, det bliver svært at kunne dét, de andre kan, og som man også gerne selv vil kunne, og man oplever fysisk og psykisk belastning.

Hvis man har en angstlidelse, er der rigtigt gode muligheder for at blive velbehandlet og få et liv, hvor angsten ikke dominerer og generer. Terapiformerne kognitiv adfærdsterapi samt metakognitiv terapi har særdeles god effekt mod angst.

Læs evt mere på Angst & stress foreningens hjemmeside

–

Fokus: Psykolog, Hellerup, Psykologer, København, Angst, følelser, følelsesregister, fare, overlevelse, fysiske reaktioner, normal angst, hensigtsmæssig angst, angstlidelser, panikangst, socialfobi, helbredsangst, generaliseret angst, fobier, OCD, væmmelse, livskvalitet, livsudfoldelse, ensomhed, skam, angstanfald, bekymringer, sygdomsangst, katastrofetanker, psykisk belastning, fysisk belastning, kognitiv adfærdsterapi, metakognitiv terapi, behandling, angstsymptomer, undgåelsesadfærd