PANIKANGST

Hvad er panikangst?

Panikangst er først og fremmest kendetegnet ved angstanfald der pludseligt sætter ind. mennesker, der er ramt af panikangst oplever dog også angst udenfor de situationer, hvor selve anfaldene optræder.

Man kan opdele angsten i to typer:

  • Den pludselige, nogle gange uventede angst, der kommer som et lyn fra en klar himmel og udvikler sig til et egentligt angstanfald.
  • Forventningsangst – ofte også omtalt som angsten for angsten – der eksempelvis knytter sig til bestemte situationer eller begivenheder, hvor man før har oplevet angst og frygter, at det skal komme igen.

Under angstanfaldene oplever personen voldsomme fysiologiske reaktioner, som virker utroligt skræmmende og ubehagelige. Det er disse reaktioner, der ofte giver anledning til katastrofetanker om, at der er ved at ske noget meget slemt med én.

Typiske fysiologiske reaktioner ved panikangst

  • Hjertebanken
  • Høj puls
  • Smerter i brystet
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Svimmelhed
  • Uvirkelighedsfornemmelse
  • Sløret syn
  • Kvalme
  • Mundtørhed
  • Prikken/ eller “dødhedsfornemmelse” i fingre og tæer
  • Anspændthed
  • Svedeture eller kuldefornemmelser

Disse kropslige reaktioner er typiske for panikangst men ses også i varierende grad ved alle angstreaktioner. De er helt ufarlige og biologisk set en del af alle menneskers naturlige parathed til at klare farlige eller vanskelige situationer. Men når man lider af panikangst frygter man selve angstreaktionen, dels fordi den er ekstremt ubehagelig, og dels fordi man ofte ikke forstår eller kan finde en forklaring på, hvad det er der sker med én. 

Typiske katstrofetanker ved panikangst

  • Jeg besvimer 
  • Jeg mister kontrollen over mig selv
  • Jeg ser mærkelig ud, og andre vil bemærke det
  • Jeg kaster op pga. angsten eller mister kontrol over andre kropslige funktioner
  • Jeg er alvorligt syg, f.eks. er ved at få et hjerteanfald eller en hjerneblødning
  • Jeg er ved at blive sindssyg – eller kan blive det under angstanfaldet. 
  • Jeg går i stå og kan ikke klare situationen

Ingen af de frygtede ting kan ske som følge af angsten, men hvis man tror at det kan ske, eller at angsten er et tegn på dette, vil det naturligvis føles meget skræmmende og bidrage til, at angsten stiger.

Hvad vedligeholder panikangst?

Når man først har oplevet et angstanfald, vil man ofte dels forbinde angsten med den situation, man var i, da den opstod, og dels være blevet meget forskrækket over de skræmmende “symptomer”. Men vil derfor forsøge at undgå at komme i en lignende angstsituation igen f.eks. ved at undgå bestemte steder, gøremål eller dét at være alene. Man ser ofte, at den angste person udvikler en masse “sikkerhedsstrategier” som skal afhjælpe eller dæmpe angsten. Det kan f.eks. være altid at have en vandflaske med sig, kun at gå udenfor i følgeskab af sin ægtefælle, altid at vide hvor nærmeste nødudgang er eller kun køre i den yderste vejbane – så man hurtigt kan få hjælp eller hurtigt komme væk. Det kan også være, at man helt undgår bestemte situationer, eksempelvis offentlig transport, biografer, auditorier mm. Disse former for adfærd kaldes hhv. undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd og er almindelige menneskelige reaktioner på angst.

Men dét at man pga. panikangst undgår eller sikrer sig i særlige situationer, er netop med til at fastholde angsten fordi man aldrig får erfaring med, at man godt kan klare sig, og at angsten ikke er farlig. 

KONTAKT PSYKOLOGERNE I KØBENHAVN ELLER HELLERUP

Vi har fast telefontid mandag til fredag mellem 8-17 i Praksis for Kognitiv Terapi.
Du kan ringe til psykologerne i Hellerup og København K for
tidsbestilling eller  relevante spørgsmål.

 

Psykologerne i København K
Telefon: 33 24 24 98

Psykologen i Hellerup
Telefon:
39 77 50 28

Kognitiv behandling af panikangst

En af de vigtigste elementer i angstbehandlingen er, at du sammen med din psykolog lærer at forstå, hvad det er der sker, når man har angst, og hvad de fysiologiske symptomer skyldes. Det er vigtigt at du ser, at angst ikke kan føre til at man mister kontrollen, bliver fysisk syg eller bliver sindssyg. I behandlingen arbejder du og psykologen derfor både med en kropslig og en psykologisk forståelse af angstreaktionen, så du opnår en grundig forståelse af angsten og derved kan mestre den.

Hos psykologen arbejder man endvidere med praktiske øvelser og hjemmeopgaver, hvor du gradvist lærer igen at kunne befinde dig i bestemte situationer uden at føle angst og føle dig nødsaget til at enten at tage forholdsregler eller helt undgå disse situationer.

Undervejs i dit terapiforløb vil du sammen med psykologen også kigge på baggrunden for, at du udviklede panikangst. Typiske årsager kan være længerevarende stressbelastninger, kriser, depressive symptomer, negative tankemønstre samt personlighedstræk såsom perfektionisme og behov for kontrol. Det er således vigtigt, at man i terapien både fokuserer på at fjerne angsten og ligeledes sikrer, at den ikke kommer frem igen på et senere tidspunkt.

Kognitiv adfærdsterapi har utroligt gode resultater i forhold til behandling og tilbagefaldsforebyggelse af panikangst, og du vil mærke en hurtigt fremgang i forhold til at kunne gennemføre dine daglige gøremål uden at være styret af angsten.

Efter et forløb hos Praksis for Kognitiv Terapi vil du

  • Kunne vurdere angstsymptomer som ufarlige og håndtere deres forekomst
  • Kunne færdes frit i situationer og steder, du hidtil har undgået
  • Opleve en kraftig reduktion af angstanfald og angstsymptomer
  • Forebygge yderligere angstanfald 

Læs mere under afsnittet om kognitiv adfærdsterapi.

Vil du møde andre, der lider af angst? Læs her om Angstforeningen

Du kan bestille tid til behandling af panikangst hos psykologerne i Praksis for Kognitiv Terapi i København K og Hellerup

FAQ – SPØRGSMÅL OG SVAR OM PANIKANGST

Et angstanfald er en forbigående tilstand kendetegnet ved en pludselig følelse af intens angst kombineret med en række kropslige symptomer, som ofte opleves voldsomme og ubehagelige. Blandt andet kan man opleve stærk hjertebanken, hurtig vejrtrækning og en følelse af åndenød, svimmelhed, trykken for brystet, sveden, kulde- eller varmefølelser, uro eller ondt i maven, snurrende hænder og fødder og meget mere. Mange bliver meget forskrækkede over de voldsomme angstsymptomer ved et angstanfald og tolker disse som tegn på, at der er ved at ske noget slemt med dem fysisk. Sådanne katastrofetanker om angstanfald kan blandt andet være, at man kan dø, besvime, blive sindssyg, kaste op eller lignende som følge af det af det. Det er dog vigtigt at understrege at et angstanfald ikke er farligt i sig selv og ikke gør skade eller medfører manglende selvkontrol. De fleste mennesker oplever enkelte angstanfald i løbet af deres liv, uden at dette giver yderligere problemer, men for en mindre del udvikler dette sig til lidelsen panikangst, hvor der kommer flere angstanfald, og hvor den ramte ofte bliver bange for at opholde sig i situationer og på steder, der forbindes med angst og angstanfald. Panikangst kan behandles med rigtigt gode resultater blandt andet vha kognitiv adfærdsterapi.

Panikangst er en lidelse, der er kendetegnet ved gentagne angstanfald samt oftest også af undgåelse af særlige situationer og steder, som forbindes med oplevelsen af at have angstanfald – eller som forventes at kunne trigge ét. Oftest sete trigger-situationer omfatter transportmidler, lukkede rum, store åbne pladser, biografer, caféer og restauranter, undervisningslokaler mm – dette er dog individuelt, og der kan ses mange andre typer triggersituationer end disse.

Panikangst findes i mange forskellige sværhedsgrader, men for de hårdest ramte kan det bevirke, at man vanskeligt kan gå udenfor eget hjem og opretholde en almindelig livsførelse pga frygten for at udlæse angstanfald og de konsekvenser, man frygter, at disse kan have.

Mennesker med panikangst har ofte men ikke altid katastrofeforestillinger om, at angstanfald kan forårsage død, besvimelse, kontroltab/sindssyge, ufrivillig vandladning samt andre farlige eller pinlige konsekvenser.

En del mennesker med panikangst oplever ikke – efter den indledende fase af lidelsen – at have angstanfald, da de udvikler en omfattende undgåelse af trigger-situationer. Det er dog fortsat angsten, der styrer, da man således lever med store begrænsninger i, hvad man kan foretage sig og hvorhenne.

Panikangst kan behandles effektivt vha blandt andet kognitiv adfærdsterapi.

Angst er en følelse, der er en normal del af vores følelsesregister og som er livsnødvendig til at advare os om fare og motivere os til at undgå denne. Det er således ganske normalt og forventeligt, at man oplever at have følelsen af angst adskillige gange i løbet af sit liv. Ofte anvendes ordet angst dog også som synonymt med angstlidelser, hvilket blandt andet dækker over panikangst, socialfobi, helbredsangst, generaliseret angst og fobier (hver især som links?). Endvidere regnes OCD (link?) også oftest som en angstlidelse, om end den centrale følelse i OCD nogle gange også kan være en anden, f.eks. væmmelse.

Hvis man har en angstlidelse, er der gode muligheder for at blive velbehandlet og få et liv, hvor angsten ikke dominerer og generer. Terapiformerne kognitiv terapi/kognitiv adfærdsterapi (link) samt metakognitiv terapi (link) har særdeles god effekt mod angst.

Angst anvendes ofte som en samlebetegnelse for lidelserne panikangst, generaliseret angst, helbredsangst,  socialfobi og enkeltfobier (links). Når man har en af disse angstlidelser, er man blevet så bange for noget, at det griber ind i ens liv på en generende og hæmmende måde, og man har brug for hjælp til at blive fri for sin angstlidelse.

Behandlingsformerne kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi (links til disse sider) har vist sig at have rigtigt god effekt på angstlidelser.

I angstbehandling lærer man blandt andet om sammenhængen mellem tænkning, følelser, kropslige reaktioner og handlinger (adfærd), og hvordan der kan opstå onde eller gode cirkler imellem disse. Man lærer også at udfordre katastrofetanker samt fralægge sig sine undgåelses- og sikkerhedsstrategier og afprøve, hvad der sker, hvis man ikke sikrer sig imod det frygtede. Jo flere erfaringer man får med, at man godt kan føle angst, uden at der sker noget slemt, samt at angsten altid daler igen, jo mindre angst vil man opleve i de situationer, man før har frygtet – herved opstår en god cirkel, hvor man tør mere og derved får flere positive erfaringer.

En del angstramte har endvidere glæde af at kombinere terapi og medicin, hvis terapien i sig selv ikke er tilstrækkelig.

Selve følelsen angst er en normal, almenmenneskelig følelse, som er livsvigtig for os at kunne have, og man kan og skal derfor ikke blive fri for at opleve denne. Men når det gælder angstlidelser, hvor angsten er en del af en problematik, som hæmmer og forårsager lidelse, bør og kan den behandles, og der er gode grunde til at være optimistisk ifht at blive velbehandlet og få det godt.

Når man lider af angst kan man komme til at opfatte en række almene og i grunden uproblematiske følelser som problematisk angst, eksempelvis nervøsitet, spændthed og opsathed. En del af behandlingen handler derfor også om at acceptere mange forskellige føleser uden at blive skræmt af dem eller sygeliggøre dem – det gælder således ikke om at blive fri for følelsen af angst men om at lære, at den er ufarlig og ikke kan gøre én noget. Dette vil typisk reducere oplevelsen af angst, da man således ikke længere er bange for at blive bange.

ANGST OG PANIKANGST – KOGNITIVE PSYKOLOGER I KØBENHAVN OG HELLERUP

Panikangst – Klienterne i vores psykolog praksis kommer fra mange dele af København og det Nordkøbenhavnske område bl.a. fra Hellerup, Charlottenlund, Lyngby, Taarbæk, Ordrup, Skovshoved, Klampenborg, Gentofte, København K, Frederiksberg, Vesterbro, Østerbro, Nørrebro, Nordhavn, Amager, Valby, Sydhavnen, m.fl

Psykolog i København

Fokusord: Angst, helbredsangst, psykolog panikangst København,  psykolog angst, Mette Eline, Susanne, Stine, tæt på søerne, Hellerup, Kognitiv terapi i København

PANIKANGST