HELBREDSANGST

Hvad er helbredsangst?

Helbredsangst – tidligere benævnt hypokondri – er angsten for at blive eller være alvorligt fysisk syg. I en eller anden grad er den bekymring nok én, alle mennesker til tider bliver optaget af. Det kan være, når vi hører om andre, der er alvorligt syge, ser nyheder om farlige sygdomme, tænker frem mod vores alderdom etc. De fleste oplever dog trods alt at kunne distrahere sig fra tankerne eller blive afledt efter nogen tid. Lider man af helbredsangst, er bekymringerne dog langt mere indgribende og kan fylde meget store dele af ens vågne timer, med angst og nedtrykthed som følge. Når bekymringerne og angsten bliver så generende og indgribende i hverdagen, er det anbefalelsesværdigt at opsøge psykologbehandling for at få hjælp til angsten.

Typiske symptomer på helbredsangst

  • Vedvarende bekymring over eller optagethed af muligheden for at have én eller flere alvorlige, fysiske sygdomme.
  •  Overoptagethed af kropslige fornemmelser, som tolkes som tegn på alvorlig sygdom
  • Hyppige lægebesøg for at få undersøgelser for at ”fange” evt. sygdom og/eller få beroligelse om, at der ikke er noget galt
  • Ingen eller kun kortvarig beroligelse ved forsikring om, at der ikke er tegn på fysisk sygdom
  • Hyppige tjek eksempelvis på nettet for at undersøge, om fysiske fænomener kan være tegn på alvorlig sygdom
  • Hyppige selvundersøgelser for at opdage eller overvåge tegn på, at der er noget galt i kroppen
  • Oplevelse af angst og nedtrykthed som følge af de konstante bekymringer.

Som man kan ane af ovenstående, er helbredsangst en opslidende lidelse, og for den ramte forringer den ofte livskvaliteten betragteligt.

Heldigvis er kognitiv terapi særdeles effektivt til behandling af helbredsangst.

Hos psykologen arbejdes der bl.a. med at tydeliggøre, hvordan den store optagethed af sygdom ikke er nødvendig for at holde sig rask, samt hvordan den høje grad af sikkerhedsadfærd – lægebesøg, opsøgen af viden om sygdomme, selvundersøgelser mm. – er med til at fastholde opmærksomheden på helbredet og på kropslige fornemmelser.

Når overopmærksomhed bidrager til angst

En stor del af problemet i forbindelse med helbredsangst bliver ofte, at kropslige fornemmelser, grundet opmærksomheden på dem, forstærkes og derved kan tolkes som noget værre, end de er. Fuldstændigt på samme måde, som når mange mennesker har oplevet, at bare en samtale om lus kan få det til at klø i hovedbunden, så det opleves som om, man selv har fået lus. Opmærksomheden er således i stand til at fungere som en slags forstærker og trække nogle bestemte fysiske fornemmelser frem – f.eks. prikken og kløe i hovedbunden – som måske altid er til stede, men som vi normalt filtrerer fra og ikke har fokus på. Mange mennesker med helbredsangst har ofte en antagelse om, at det er farligt, hvis de ikke holde meget nøje øje med deres helbred, og at overopmærksomheden er nyttig, fordi den sikrer, at ”noget” ikke lige pludselig udvikler sig fatalt. Det, der oprindeligt måske var ment som en strategi til at føle sig i sikkerhed – have tjek på, at alt er, som det skal være i kroppen – ender således med at fodre og skabe angst, fordi ufarlige fornemmelser pludselig opleves meget stærkt og derfor tolkes som noget, der bør tages alvorligt.

KONTAKT PSYKOLOGERNE I KØBENHAVN ELLER HELLERUP

Vi har fast telefontid mandag til fredag mellem 8-17 i Praksis for Kognitiv Terapi.
Du kan ringe til psykologerne i Hellerup og København K for
tidsbestilling eller  relevante spørgsmål.

 

Psykologerne i København K
Telefon: 33 24 24 98

Psykologen i Hellerup
Telefon:
39 77 50 28

Sikkerhedsadfærd vedligeholder også angst

Udover overopmærksomhed er en klassisk reaktion på angst at ville gøre noget for at kunne føle sig sikker igen. For mennesker med helbredsangst kan dette bestå i hyppige lægebesøg, selvundersøgelser mm. Men selvom formålet er at blive beroliget, er adfærden ofte med til at øge angsten. Den beroligelse, som man indledningsvis føler efter et tjek, der viser, at alt er OK, vil for et menneske med helbredsangst ofte hurtigt fortage sig til fordel for nye bekymringer:  Hvad nu, hvis lægen ikke tjekkede godt nok eller har nok viden om tilstanden? Hvad nu hvis det bare er blevet forværret efter lægebesøget? Hvad nu hvis man ikke selv fik forklaret problemet grundigt nok? Reaktionen på de bekymringer vil ofte være at gå til lægen igen, men igen vil man opleve, at beroligelsen er kortvarig. Således kommer man til at sidde fast i en ond cirkel, hvor den eneste strategi man har til at dulme angsten, er sikkerhedsadfærd, som man tror vil skabe tryghed, men som uforvarende fodrer angsten.

I terapiforløbet hos psykologen arbejdes der derfor på at nedtrappe både alt for hyppige lægebesøg og andre former for sikkerhedsadfærd til fordel for at udvikle mere hensigtsmæssige og langtidsholdbare strategier til at håndtere angsten.

Kognitiv adfærdsterapi mod helbredsangst

Blandt metoderne kan som før nævnt være, at man i terapien lærer at udsætte eventuelle reaktioner på fysiske signaler, for på den måde at opleve, at der ikke var grund til alarm, og at der ikke skete noget ved ikke at reagere.  Det kan eksempelvis være, at man sammen med sin psykolog laver konkrete aftaler om, hvor længe, man skal vente med at reagere på signaler fra kroppen, hvor ofte man må bruge koncentreret tid til at tænke over, hvordan det går med éns helbred el.lign. Herudover arbejdes der med trinvist at lægge større og større intervaller imellem reaktionerne, indtil man når et niveau, som er rimeligt. Vi arbejder også med udviklingen af såkaldte alternative tanker, dvs. nye tolkninger af ”symptomerne” som ufarlige, irrelevante eller normale. Alle mennesker kommer til at tænke sort-hvidt og tænke meget hurtigt frem mod de værst tænkelige scenarier, når vi er bange, hvorved vi kommer til at overse alle de mindre skræmmende bud på, hvad situationen kan handle om. Derfor har det god effekt i terapien at bruge tid på at udvikle og afprøve de mindre skræmmende teorier, hvad de kropslige fornemmelser handler om. 

Når tjekkene og opmærksomheden aftager, vil man opleve, at angsten for sygdom også daler – dels som en funktion af, at opmærksomheden ikke konstant er fokuseret på skræmmende og nedslående scenarier, og dels som funktion af, at man vil opleve, at optagetheden ikke var nødvendig for at holde én rask og i sikkerhed: Risikoen for at blive syg er hverken større eller mindre, fordi man ikke beskæftiger sig med den konstant. 

Sluttelig skal det naturligvis nævnes, at  psykologen altid ved terapiens start taler om og sikrer sig, at der er godt belæg for, at der ikke er tale om reelle fysiske problemer eller sygdom – er vi i tvivl, skal det naturligvis bekræftes af en læge. Man skal derfor ikke være bange for, at et forløb med kognitiv terapi for helbredsangst kan medføre, at reelle symptomer, der bør tages alvorligt, bliver overset.

Efter dit forløb hos Praksis for Kognitiv Terapi vil du

  • Være i stand til at udsætte tanker og adfærd rettet mod at tjekke for/opdage sygdomme
  • Kunne udfordre bekymringstankerne med alternative, mindre dramatiske forklaringer
  • Have erfaret, at du kan klare dig fint med langt mindre opmærksomhed på din helbredstilstand 
  • Opleve at være langt mindre bekymret for at fejle noget alvorligt

Kognitiv terapi og metakognitiv terapi

Læs mere under afsnittet om kognitiv terapi og metakognitiv terapi

Du kan bestille tid til behandling af helbredsangst hos psykologerne i Praksis for Kognitiv Terapi i København og Hellerup

FAQ – SPØRGSMÅL OG SVAR OM HELBREDSANGST

Hvad er helbredsangst/sygdomsangst?

Helbredsangst eller sygdomsangst er en angstlidelse kendetegnet ved en vedvarende frygt for at være eller blive alvorligt syg. Ofte vil et menneske med helbredsangst bruge meget tid og mange kræfter på at overvåge og bekymre sig om sit helbred, eksempelvis ved at undersøge sig selv, tjekke for mulige sygdomstegn, google symptomer og evt. gå til lægen ofte for at få undersøgt det, der vækker bekymring. Et menneske, der lider af helbredsangst vil oftest opleve tristhed og ængstelse såvel i forhold til sin aktuelle tilstand og helbredssituation men også i forhold til sine tanker og forventninger omkring fremtiden

Hvad er symptomerne på helbredsangst/sygdomsangst?

Typiske symptomer på helbredsangst inkluderer eksempelvis:

  • Vedvarende bekymring om eller optagethed af risikoen for at have én eller flere alvorlige, fysiske sygdomme.
  • Overoptagethed af kropslige fornemmelser, som tolkes som tegn på alvorlig sygdom
  • Hyppige lægebesøg for at få undersøgelser for at ”fange” evt. sygdom og/eller få beroligelse om, at der ikke er noget galt
  • Ingen eller kun kortvarig beroligelse ved forsikring om, at der ikke er tegn på fysisk sygdom
  • Hyppige tjek eksempelvis på nettet for at undersøge, om fysiske fænomener kan være tegn på alvorlig sygdom
  • Hyppige selvundersøgelser for at opdage eller overvåge tegn på, at der er noget galt i kroppen
  • Oplevelse af angst og nedtrykthed som følge af de konstante bekymringer.

Går alle med helbredsangst/sygdomsangst meget til læge?

Når man hører om helbredsangst, forbindes dette ofte med mennesker, som går meget til læge for at få undersøgelser og forsikring om, at de ikke fejler noget alvorligt. Her bliver lægebesøg en form for sikkerhedsadfærd, altså en handling, som har til hensigt at sikre sig imod fare, i dette tilfælde sygdom. Sådanne hyppige lægebesøg ses derfor ofte hos mennesker med helbredsangst, men det er vigtigt at understrege, at man omvendt også kan lide af helbredsangst og tværtimod nærmest undgå at gå til lægen med sine bekymringer. Her er der ofte tale om undgåelsesadfærd, hvor man undgår en særlig situation pga. forestilingen om, at den medfører fare – i dette tilfælde beskeden om, at man fejler noget alvorligt.

Hvordan behandler man helbredsangst?

Ved behandling af helbredsangst fokuseres der på dels at kunne udfordre de meget negative og skræmmende tolkninger af kropslige fænomener og dels på at kunne aflægge sig den (overdrevne) kontrol af kroppen, eksempelvis i form af google-søgninger, selvundersøgelser og lægebesøg. Man lærer endvidere at stille spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt og livsvigtigt at have så konstant opmærksomhed på kroppen og evt. sygdomstegn. Gennem øvelser og hjemmearbejde lærer man at udsætte opmærksomheden og herved erfare, at mindre kan gøre det, samt at mange af de signaler, man har ”fanget” er ganske ufarlige.

Kan behandling for helbredsangst gøre én for afslappet omkring éns helbred?

Mange mennesker med helbredsangst kan inden eller ved opstart af behandling frygte, at dét at slække på bekymringerne om deres helbred får dem til at blive for ligeglade og dermed overse reelle sygdomstegn. Det er vigtigt at understrege, at behandling af helbredsangst ikke tilsigter at få den angstramte til slet ikke at tænke over deres helbred, at holde op med at gå til læge eller at ignorere symptomer, der kan være tegn på sygdom. Behandlingens mål er, at man kan give sit helbred tilpas opmærksomhed, hvor man ikke er konstant bekymret og hvor man kan i højere grad kan – og tør – skelne imellem kropslige signaler, der kræver opmærksomhed, og signaler, som man kan se an og ikke straks behøver at reagere på med handling eller konstant opmærksomhed. På denne måde får man chancen for at opleve, at meget går i sig selv igen – men man skal naturligvis stadig have lov at reagere på signaler og symptomer, når dette er ønskværdigt.

HELBREDSANGST – KOGNITIVE PSYKOLOGER I KØBENHAVN K OG HELLERUP

Helbredsangst – Klienterne i vores psykolog praksis kommer fra mange dele af København og det Nordkøbenhavnske område bl.a. fra Hellerup, Taarbæk, Ordrup, Charlottenlund, Lyngby, Skovshoved, Klampenborg, Gentofte, København K, Vesterbro, Østerbro, Nørrebro, Frederiksberg, Nordhavn, Amager, Valby, Sydhavnen, m.fl.

Fokusord: Psykolog kognitiv terapi angst, psykologer helbredsangst Kbh K og Hellerup

Psykolog i København – Angst

Fokusord: Angst, helbredsangst, eksamensangst, psykolog panikangst København,  psykolog angst, Mette Eline, Susanne, Stine, tæt på søerne, Hellerup, Kognitiv terapi i København

HELBREDSANGST