OCD

Hvad er OCD?

OCD er for forkortelse for Obsessive Compulsive Disorder, det engelske navn for, hvad man på dansk kan kalde “obsessiv kompulsiv lidelse”  eller “lidelse med tvangstanker og tvangshandlinger”. 

OCD er en angstlidelse, hvor den OCD-ramte typisk både plages af tvangstanker og heraf følgende tvangshandlinger. Tvangstanker er pinagtigt generende og kan karakteriseres som indtrængende tanker eller tankebilleder om skræmmende ting eller hændelser. Tvangshandlinger gentages ofte igen og igen mens angsten er til stede, og har til formål at forhindre de frygtede ting i at ske.

Det kan være næsten umuligt at øve modstand mod tvangshandlingerne, når man har OCD, idet angsten så ofte forværres. Det er derfor lettere sagt end gjort “bare at lade være” med at udføre sine tvangshandlinger.

Det er vigtigt at bemærke, at den OCD-ramte godt selv ved, at det er hans eller hendes egne tanker der er på spil, og at at han eller hun er klar over, at tvangshandlingerne er overdrevne. 

Et eksempel på en OCD-problematik kunne være, at man får en tvangstanke om, at der sker ens kære noget, hvorefter man forsøger at sikre sig mod dette ved at undertrykke tanken eller tankebilledet, sige beskyttende remser eller foretage andre tvangshandlinger.

Et andet eksempel kunne være en tvangstanke  om at have fået bakterier på sig, hvis man har rørt ved et dørhåndtag. Den efterfølgende tvangshandling vil typisk være at vaske sine hænder igen og igen, indtil man føler sig helt sikker på, at bakterierne er væk. Måske undgår man helt at røre ved dørhåndtag.

Inderst inde ved den OCD-ramte godt, at det er overdrevet, men frygten og angsten for “hvad nu hvis” gør, at det alligevel er svært ikke, at reagere med tvangshandlinger. Mange med OCD lever derfor udfra devisen “better safe than sorry” 

Nedenfor kan du finde flere eksempler på typiske tvangstanker og tvangshandlinger.

Eksempler på tvangstanker

  • Jeg kommer til skade/jeg bliver sindssyg/jeg dør.
  • Det bliver pinligt, at …
  • Nogen jeg holder af, kommer til skade hvis ikke jeg …
  • Jeg bliver ensom, social udstødt fordi …
  • Jeg kommer i helvede for at at tænke/gøre …
  • Måske kan jeg ikke stole på mine sanser og hukommelse
  • Jeg kommer til at skade nogen ved at …
  • Bestemte tal, farver eller bogstaver er heldige/uheldige
  • Der kunne være noget giftigt i dette her …
  • Der er noget galt med mig- jeg er ved at blive syg/sindsyg
  • Jeg skal passe på for ikke at miste kontrollen og blive underlig og ligeglad
  • Der skal være orden i …
  • Jeg har ikke de rigtige følelser (eksempelvis kærlige følelser overfor min kæreste, mine børn)
  • Jeg kunne i virkeligheden være seksuelt afvigende (eksempelvis pædofil) eller have en anden seksualitet, end jeg tror.

Eksempler på Tvangshandlinger

  • Undgå omgang med bestemte objekter (f.eks. skarpe genstande) eller mennesker
  • Berøre bestemte ting på en bestemt måde og i bestemte situationer, evt ledsaget af tællen eller ord/remser eller til det føles “helt rigtigt”
  • Samle eller undlade at smide ud af frygt for konsekvenserne
  • Gøre ting i en bestemt rækkefølge
  • Skaffe sig af med ting p.g.a frygt for f.eks. rod, kaos eller skadelige genstande
  • Forsøge at kontrollere sine tanker eller følelser i bestemte situationer eller overfor bestemte genstande/personer
  • Søge bekræftelse hos andre
  • Tjekke
  • Tilstå
  • Tælle
  • Vaske/rense
  • Undskylde
  • Sige remser inde i hovedet
  • Gentage/omgøre
  • Bøn

KONTAKT PSYKOLOGERNE I KØBENHAVN ELLER HELLERUP

Vi har fast telefontid mandag til fredag mellem 8-17 i Praksis for Kognitiv Terapi.
Du kan ringe til psykologerne i Hellerup og København K for
tidsbestilling eller  relevante spørgsmål.

 

Psykologerne i København K
Telefon: 33 24 24 98

Psykologen i Hellerup
Telefon:
39 77 50 28

Hvem får OCD ?

I modsætning til tidligere hvor man mente at OCD var en yderst sjælden sygdom, har man nu fundet, at 2-3 % af befolkningen lider af OCD. Det svarer til, at der i Danmark er 100.000- 150.000 mennesker som kan opfylde de diagnostiske kriterier for OCD. OCD er således den fjerdehyppigste psykiske lidelse.

Der er lige mange mænd og kvinder, der lider af OCD, men der er en tendens til, at drenges OCD begynder lidt tidligere end pigers. Oftest viser OCD sig for første gang i barndommen, fra 7-års alderen og op til starten af 20´erne.

Typisk kan stress, for høje forventninger til sig selv eller andre kritiske begivenheder være en udløsende faktor. Personlighedstræk som perfektionisme, høj samvittigheds- og ansvarsfølelse, samt behov for kontrol  kan ligeledes være nogle træk som kan have en betydning for udviklingen af OCD. Der kan også være tale om en mere genetisk sårbarhed. De ansvarlige genvarianter er ikke fundet men kan ses som en disponerende faktor.

OCD-behandling

Samtidig med bevidstheden om, at OCD bestemt ikke er en sjælden sygdom, har man fundet ud af, at OCD kan behandles med særdeles gode resultater.

Psykologerne i Praksis for Kognitiv Terapi har arbejdet med OCD-behandling de sidste 17 år, og vi har igennem vores mangeårige erfaring stor kompetence indenfor OCD-området.

Forskning har dokumenteret, at den kognitive adfærdsterapi er den bedste terapiform til behandling af OCD. Denne terapi har lige så gode resultater som medicinsk behandling med SSRI-præparater, som er den anden mulige og effektive behandlingsform. Mange har endvidere god gavn af at kombinere SSRI-behandling og kognitiv terapi.

I den kognitive terapi mod OCD arbejder vi med tvangstankerne såvel som tvangshandlingerne. Psykologen og klienten arbejder bl.a. sammen for at finde frem til de antagelser eller den opfattelse af verden og sig selv, der fører til, at klienten kommer til at opfatte visse situationer eller tanker som katastrofale.

Eksempler på antagelser kunne være

  • Jeg kan ikke stole på mig selv
  • Hvis jeg kan tænke sådan, så kan jeg også finde på at gøre det
  • Jeg er uheldig, og det kan ske for netop mig
  • Mine tanker afslører, at jeg har lyst til at dette skal ske
  • Jeg er et dårligt menneske
  • Hvis jeg ikke har 100 % kontrol går det galt
  • Verdenen er et farlig sted (især for mig)

Størstedelen af alle med OCD har flere høje krav og forventninger til sig selv end de har til andre mennesker. Faktisk opleves de meget tolerante overfor andres levevis og er både meget forstående og ikke-dømmende overfor andre. Verdenen er typisk heller ikke så farlig for andre. Det er sjældent, at den OCD-ramte er specielt angst på andres vegne over, at de f.eks. har rørt ved et dørhåndtag. Samtidig opleves det heller ikke som farligt hvis andre har tvangstanker om deres kære for, “det er jo bare tanker”.

OCD’en får således opstillet nogle helt specielle regler som gælder for den OCD-ramte selv, men ikke for andre.

Det er disse antagelser og regler vi arbejder med i den kognitive terapi. Der kan tit være en sammenhæng mellem disse antagelser og et lavt selvværd.

At lære at gå imod OCD’en

I adfærdsterapien arbejder vi målrettet med at ændre adfærden. Som tidligere nævnt, kan adfærden både være tilstede som en konkret handling (f.eks tjekke, vaske, gentage, sige remser til det føles “helt rigtigt”) men også som undgåelsesadfærd f.eks. undgå at røre ved dørhåndtag, undgå at være den sidste, der forlader huset, undgå at læse “angstprovokerende” artikler mm.

Samtidig med den kognitive terapi arbejder vi skridt for skridt med at trappe denne adfærd ned, enten så man stopper helt med adfærden, eller så man lander på et rimeligt niveau – alt efter, hvad OCD-adfærden handler om. Herigennem erfarer den OCD-ramte efterhånden, at der ikke indtræder den frygtede katastrofe eller ubehagelige begivenhed, som tvangstankerne skulle afværge.

Med andre ord, hvis man flere gange eksponerer sig for eksempelvis at forlade sit hjem uden at tjekke, om komfuret er slukket og døren er låst, lærer man, at tvangshandlingerne er overflødige – at katastrofen ikke indtræffer, selvom man ikke tjekker.

Man vil således i terapien både få redskaber til at ændre sine uhensigtsmæssige tankemønstre og antagelserne bag, blive motiveret til at bryde den tvangsmæssige adfærd, samt lære nogle angstreducerende teknikker for at håndtere angsten. Små eksperimenter og hjemmeopgaver er derfor en vigtig del af terapien.

Du kan bestille tid til behandling af OCD hos psykologerne i København og Hellerup.

Artikler om OCD skrevet af psykologerne ved Praksis for Kognitiv Terapi

På OCD- foreningens hjemmeside kan du læse en artikel om OCD-behandling skrevet af psykologerne ved Praksis for Kognitiv Terapi. Klik her

Du kan læse vores artikel om et at være pårørende til en person, der er ramt af OCD: At være pårørende

Vi har også skrevet en artikel om ” den underlige OCD”. Klik her

Du kan læse mere om behandling under afsnittet om kognitiv terapi og metakognitiv terapi

FAQ – SPØRGSMÅL OG SVAR OM OCD

Hvad er OCD?

OCD er en lidelse, der er kendetegnet ved tilbagevendende og generende tvangstanker og tvangshandlinger.

Tvangstanker

Når man har OCD, vil man typisk opleve ikke at kunne blive fri fra tanker med et skræmmende og ubehageligt indhold. Disse tanker – tvangstankerne – forårsager angst eller andre ubehagelige følelser som f.eks. væmmelse. Indholdet i tvangstankerne adskiller sig ikke fra, hvad alle mennesker kan tænke på fra tid til anden, men OCD-ramte plages af, at tankerne kommer oftere og bevirker et langt større ubehag.

Tvangshandlinger

Som følge af de ubehagelige tanker og følelser begynder OCD-ramte oftest at foretage ydre eller indre (mentale) handlinger med henblik på dels af afværge det, tankerne handler om og dels at få ro på og kunne slappe af efter at have ”taget sig af” tankerne. Alle typer handlinger kan blive tvangshandlinger, så ligesom ved tvangstankerne er det ikke indholdet, der adskiller dem fra almindelige handlinger, men dét, at formålet er at blive 100% sikker, færdig eller overbevist samt at få ubehaget til at gå væk. Typisk sker der dog det modsatte – den OCD-ramte bliver i tvivl igen og må derfor foretage handlingerne igen og igen.

Hvad skal der til, for at man kalder det OCD?

For at få diagnosen OCD kræver det, at mængden af og generne ved tvangssymptomerne antager en sværhedsgrad, så man enten selv oplever det generende – dette er tilfældet for de fleste – eller det kan observeres af andre, at symptomerne medfører gene og lidelse for den ramte person.

Læs mere om, hvad tvangstanker og tvangshandlinger er i de næste punkter.

Fokus:
Psykolog, terapi, København, Hellerup,

Hvad er tvangstanker?

Tvangstanker er indtrængende tanker, indskydelser eller tankebilleder, ofte med skræmmende og ubehageligt indhold, der forårsager ubehag, oftest i form af angst eller væmmelse. Man genkender tankerne som sine egne tanker men kan ofte undres og bekymres over, hvorfor tankerne opstår, og man oplever, at de kommer tilbage igen og igen, selvom man ikke har lyst til det.

Hvad kan tvangstanker handle om?

Der er ingen grænser for, hvad tvangstanker kan handle om, men ofte rammer de indenfor visse overordnede temaer, såsom risiko for død, smitte, ansvar for skade, at glemme noget vigtigt, at gøre/blive skyld i noget slemt, at have en anden (muligvis tabuiseret) seksualitet end man tror, at miste kontrol/blive sindssyg, tvivl omkring ens parforhold, overtroiske forestillinger om held og uheld mm. Nogle OCD-ramte har ikke tanker om konkrete katastrofer/negative begivenheder udover forestillingen om, at de ikke kommer til at kunne slappe af, hvis de ikke foretager visse tvangshandlinger.

De fleste med OCD oplever, at de kun kan mildne tankerne samt de ubehagelige følelser, der opstår af dem, vha. tvangshandlinger – se herunder.

Hvad adskiller tvangstanker ved OCD fra almindelige tanker?

Det er vigtigt at understrege, at indholdet i tvangstanker ikke adskiller sig fra indholdet i tanker, alle mennesker kan få – OCD-ramtes tvangstanker kredser således ikke om noget, andre ikke kan tænke på. Forskellen er dén, at den OCD-ramte bliver mere bange i forbindelse med bestemte tanker og opfatter dem som bydende nødvendige at reagere på.

Fokus:
Psykolog, terapi, København, Hellerup, tvangstanker, hvad er tvangstanker, indtrængende tanker, ubehagelige tanker, angst og tvangstanker, væmmelse tanker, hvorfor får man tvangstanker, tilbagevendende tanker, ocd tvangstanker, temaer i tvangstanker, frygt for død, frygt for smitte, ansvar for skade, glemme noget vigtigt, skyldfølelse tvangstanker, tabuiserede tanker, seksualitetsrelaterede tvangstanker, miste kontrol tanker, blive sindssyg tanker, parforhold tvivl tvangstanker, overtroiske tanker, held og uheld tanker, tvangshandlinger, ocd tvangshandlinger, forskel på tanker og tvangstanker, almindelige tanker vs tvangstanker, angst ved tvangstanker, ocd symptomer, ocd forståelse

Hvad er tvangshandlinger?

Tvangshandlinger ifbm OCD er ydre eller indre (mentale) handlinger, som gentages atter og atter, ofte med det formål at afværge eller neutralisere de negative begivenheder, tvangstankerne omhandler. Desuden foretages tvangshandlingerne også med henblik på at få ro og kunne slappe af igen – for nogle er dette det primære formål med tvangshandlingerne.

Hvilke handlinger kan blive til tvangshandlinger?

Der er ingen grænse for, hvad der kan blive til en tvangshandling, men ved OCD ses ofte handlinger som vasken/rensen, tjekken, omgørelse/gentagelse, mentale remser/bønner, forsikringssøgen hos andre, indre diskussioner og afsøgninger ifht om noget kan være sket, forsøg på at fremkalde eller undertrykke særlige følelser og tanker, ordning af genstande efter særlige mønstre, tællen mm.

Hvordan kan jeg se, om en handling er blevet en tvangshandling?

For at forstå, om noget er blevet til en OCD-relateret tvangshandling kan man se på, om formålet med handlingen er at blive helt sikker, helt overbevist, helt tryg og/eller helt færdig, og om der opstår angst eller andet ubehag, hvis den forstyrres eller afbrydes. Derudover vil en tvangshandling ofte skulle gentages flere gange, dvs. at idéen med handlingen – at hvis jeg bare gør sådan her, så forsvinder tvivlen og ubehaget – ikke holder stik. Der bliver tværtimod brug for mere og mere, så tvangshandlingerne griber om sig, hvis man ikke modtager behandling for sin OCD

Fokus:
Psykolog, terapi, København, Hellerup, tvangshandlinger, hvad er tvangshandlinger, ocd tvangshandlinger, indre tvangshandlinger, mentale tvangshandlinger, ydre tvangshandlinger, gentagne handlinger ocd, neutralisering ocd, afværge tvangstanker, få ro ved tvangshandlinger, vaskeritualer ocd, rensningsritualer ocd, tjekkeadfærd, gentagelsesadfærd, omgørelsesadfærd, mentale remser, mentale bønner ocd, forsikringssøgen ocd, indre diskussioner ocd, tælleadfærd ocd, ordningsritualer, ocd ritualer, ocd adfærdsmønstre, tegn på tvangshandlinger, blive helt sikker ocd, angst ved tvangshandlinger, tvivl og ubehag ocd, ocd behandling, ocd symptomer

Hvordan behandler man OCD?

OCD kan behandles med gode resultater vha. terapi og medicin. Mange OCD-ramte benytter sig af en kombinationsbehandling, hvor de både går i terapi hos en psykolog og får medicin fra en psykiater. En del bliver udelukkende behandlet vha. et terapiforløb hos en psykolog.

Psykolog-behandling for OCD

Den terapeutiske behandling af OCD skal foregå hos en psykolog med erfaring og kompetencer på området. Den mest udbredte og evidensbaserede terapi til OCD-behandling er kognitiv adfærdsterapi, men også metakognitiv terapi viser gode resultater. Du kan læse mere om terapeutisk behandling af OCD her i FAQ’en, eller du kan følge linksene i teksten her og læse vores undersider om kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi.

I Praksis for Kognitiv Terapi har vores psykologer i både København K og Hellerup mange stor ekspertise indenfor OCD-behandling, og vi kan behandle OCD både vha. kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi.

Medicinsk behandling af OCD

Den mest udbredte medicinske behandling af OCD består i behandling med SSRI-præparater, dvs. de moderne antidepressiva, som har vist sig også at have god effekt mod OCD. Medicin udskrives af en læge, oftest en speciallæge i psykiatri (psykiater). Psykologer kan ikke udskrive eller rådgive om medicin, men du kan selvfølgelig tale med din psykolog om, at du tager medicin eller har overvejelser om at gøre det. Der er ingen problemer ved at tage medicin og gå i terapi samtidig, og oftest vil den medicinske behandling understøtte den terapeutiske ved at gøre det mere tilgængelig for den OCD-ramte at gå imod OCD’en

Fokus:
Psykolog, terapi, København, Hellerup, behandling af ocd, ocd behandling, terapi for ocd, psykolog ocd, kognitiv adfærdsterapi ocd, metakognitiv terapi ocd, evidensbaseret ocd behandling, kombinationsbehandling ocd, medicinsk behandling ocd, ssri ocd, antidepressiv behandling ocd, psykiater ocd, psykologbehandling ocd, ocd terapi københavn, ocd terapi Hellerup, ocd specialist psykolog, ocd erfaring psykolog, ocd terapiforløb, ocd medicin og terapi, ocd psykolog københavn k, ocd psykolog hellerup, moderne antidepressiva ocd, ocd og ssri, ocd behandlingsmetoder, ocd hjælp psykolog, ocd behandling voksne, ocd behandling unge, ocd behandling kombination, ocd behandling uden medicin, ocd behandling med medicin

Behandling af OCD med kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er en terapeutisk retning som gennem mange år har været anerkendt som yderst effektiv til behandling af OCD. For at opnå de bedste resultater, bør du få behandling hos en psykolog med en videreuddannelse indenfor kognitiv adfærdsterapi og erfaring specifikt indenfor OCD-behandling

Hvad går kognitiv adfærdsterapi mod OCD ud på?

I et terapiforløb med kognitiv adfærdsterapi mod OCD lærer man at identificere og udfordre tvangstankerne samtidig med, at man arbejder med eksponering. Eksponering betyder, at man aktivt går imod tvangshandlingerne og ét skridt ad gangen udsætter sig selv for de situationer, der trigger tvangstankerne uden at udføre tvangshandlingerne efterfølgende. På denne måde lærer man, at der ikke sker dét, man er bange for, samt at angsten og ubehaget altid går over, også uden at tvangshandlingerne udføres. Både arbejdet med tankerne og eksponeringerne startes op sammen med psykologen men udføres også som hjemmearbejde mellem terapisessionerne.

Kognitiv terapi – at arbejde med tankerne

Dén del af terapien, der centrerer sig om tankerne, kaldes kognitiv terapi. I kognitiv terapi arbejder man sammen med psykologen med at identificere tvangstankerne og kortlægge, hvad indholdet i dem er – hvad forestiller jeg mig, der vil ske, hvordan forestiller jeg mig det, hvilke beviser og argumenter har jeg for, at det kunne ske sådan her? Herudfra arbejder man så med at udfordre tankerne på forskellige måder – det kan være vha. rationel tænkning, ved at finde andre tanker og teorier om, hvad der kan ske, eller ved at undersøge, hvad ens erfaringer peger mest i retning af.

Det er vigtigt at understrege, at arbejdet med tvangstankerne aldrig er nok i sig selv, når det gælder OCD-behandling – det samtidige arbejde med eksponering og responshindring er afgørende for, at behandlingen virker. Udfordringen af tankerne kan dog være vigtigt som opvarmning til eksponering og til evaluering af eksponeringernes effekt.

Eksponering og responshindring – at arbejde med tvangshandlingerne

Det centrale element i kognitiv adfærdsterapi er eksponering og responshindring, hvilket betyder, at den OCD-ramte ét skridt ad gangen udsætter – eksponerer – sig for situationer, der trigger tvangstanker uden herefter at udføre tvangshandlingerne. Planlægningen af eksponeringerne sker altid i samarbejde mellem psykologen og den OCD-ramte, og man starter altid med de mindst svære udfordringer, da man sigter efter succesoplevelser fremfor et højt tempo.

Formålet med eksponeringer er dels at få konkrete erfaringer med, at der ikke sker noget ved det, samt at erfare, at man altid falder til ro igen og at tankerne aftager. Med andre ord lærer man, at tvangstankerne ikke bliver til virkelighed, og at der ikke sker noget ved, at man ikke reagerer på dem.

Fokus:
Psykolog, terapi, København, Hellerup, kognitiv adfærdsterapi ocd, behandling af ocd, ocd behandling kognitiv terapi, eksponering og responshindring, eksponeringsterapi ocd, udfordre tvangstanker, arbejde med tvangstanker, ocd psykolog, ocd terapiforløb, ocd hjemmearbejde, kognitiv terapi ocd, rationel tænkning ocd, udfordre tanker ocd, ocd tankemønstre, ocd eksponering, ocd responshindring, tvangshandlinger ocd, ocd triggers, ocd angst håndtering, ocd erfaring psykolog, ocd behandling københavn, ocd behandling Hellerup, ocd eksponeringstræning, ocd succesoplevelser, ocd adfærdsterapi, ocd behandlingsmetoder, ocd frygt håndtering, ocd ubehag håndtering, ocd læring gennem erfaring, ocd terapi evidens

OCD og metakognitiv terapi

I behandling af OCD med metakognitiv terapi arbejder man bl.a. med at forstå, hvordan problemet ikke er eksempelvis ulykker, vold eller forurening, men tanker om ulykker, vold og forurening.

I de tidlige stadier af behandlingen vil MCT-terapeuten f.eks. spørge: “Er problemet, at huset er forurenet, eller tror du, at problemet er, at du har en tanke der siger, at huset er forurenet?”

Terapeuten vil også vise klienten alternative strategier til at håndtere indtrængende tanker gennem en teknik kaldet detached mindfulness (DM). Detached mindfulness er en teknik, der bruges til at træde tilbage fra tanker.

DM har to funktioner:

 1) Mindfulness, hvilket betyder at være opmærksom på tanker, følelser, minder og overbevisninger

2) Løsrivelse, hvilket betyder, at man ikke beskæftiger sig med tanker, følelser, erindringer og overbevisninger, og at en person (selvet) er adskilt fra disse indre begivenheder.

DM bruges som en selvstændig teknik. Det er et “gør ingenting” ved tanker og følelser i stedet for at ændre, bekymre sig, analysere, undertrykke eller gruble om tanker.

Metakognitiv terapi som behandling for OCD ændrer, hvordan den OCD-ramte tænker om sine påtrængende tanker ved at ændre hans eller hendes metakognitive overbevisninger om vigtigheden af ​​tanker. Behandlingen er vellykket, når den OCD-ramte indser, at påtrængende tanker simpelthen er begivenheder i sindet, som ikke behøver at blive neutraliseret gennem ritualer.

Metakognitiv terapi kan meget hurtigt hjælpe OCD-patienter til at komme sig, fordi succesen ligger i ændrede metakognitive overbevisninger frem for et fald i niveauet af påtrængende tanker.

Mængden af påtrængende tanker vil også i sidste ende falde, fordi patienten ikke længere reagerer på dem med uhensigtsmæssige OCD-adfærdsmønstre, såsom tjekkeadfærd, neutralisering, sikkerhedsadfærd, ritualer og undgåelse.

Læs mere om metakognitiv terapi

Fokus:
Psykolog, terapi, København, Hellerup, metakognitiv terapi, ocd metakognitiv terapi, behandling af ocd, ocd behandling mct, mct terapi, metakognitive overbevisninger, påtrængende tanker, indtrængende tanker, detached mindfulness, dm teknik, mindfulness ocd, løsrivelse fra tanker, tanker om forurening, tanker om ulykker, tanker om vold, ocd ritualer, ocd adfærdsmønstre, tjekkeadfærd, neutralisering ocd, sikkerhedsadfærd, undgåelsesadfærd ocd, ocd tanker vs virkelighed, ocd tanker betydning, ocd tanker håndtering, ocd strategier, ocd psykolog behandling, ændre tanker ocd, ocd og bekymringer, ocd og grublerier, ocd forbedring

Hvad er god selvhjælp til OCD?

Der er flere ting, du kan gøre for at hjælpe dig selv, når du har OCD. Først og fremmest er det dog vigtigt at vide, at man ikke kan helbrede sig selv for OCD, og at det bedste udgangspunkt for at få det godt, er at søge hjælp hos psykolog og/eller psykiater.

Søg information

Når du eller din pårørende er ramt af OCD, er det gavnligt at få så god viden om OCD og OCD-behandling som muligt. På den måde bliver du klædt godt på til at finde kvalificeret behandling og vide, hvad du kan forvente. Mange OCD-behandlere, patientforeninger og offentlige behandlingstilbud har god information om OCD på deres hjemmesider. Du kan blandt andet finde artikler, anbefalinger af bøger og grundig information om OCD hos OCD-foreningen.

Læs om eller tal med andre, som har OCD inde på livet

Når man selv eller éns pårørende har OCD, kommer man nemt til at føle sig isoleret med lidelsen – og mange OCD-ramte skammer sig over deres symptomer og frygter at blive misforståede, hvis de fortæller om dem. Mange oplever dog også, at det mindsker deres skam og isolation at høre om andre i samme situation og få bekræftet, at de ikke er de eneste, der er påvirket af de plagsomme tvangstanker og tvangshandlinger.  Hos patientforeninger (bl.a. OCD-foreningen) kan du komme i kontakt med andre OCD-ramte eller pårørende, og på nettet kan du finde mange personlige beretninger fra andre OCD-ramte. Det kan være en stor støtte at tale med nogen, som er længere i deres behandling, som måske kan afmystificere den og bevidne, at der er håb forude.

Find rollemodeller med OCD

I takt med, at det er blevet langt mindre tabubelagt at tale om psykiske lidelser og dét at have en diagnose, har mange både kendte og ukendte mennesker stået frem og fortalt om, at de lever med OCD. Det kan være en stor hjælp at blive opmærksom på, at mange andre mennesker, også meget succesfulde mennesker, har OCD og både modtager psykologhjælp og tager medicin

Fokus:
Psykolog, terapi, København, Hellerup, selvhjælp til ocd, ocd selvhjælp, hjælp til ocd, ocd viden, ocd information, ocd behandling viden, ocd patientforening, ocd foreningen, ocd artikler, ocd bøger, ocd støtte, ocd pårørende, ocd isolation, skam ved ocd, misforstået ocd, ocd personlige beretninger, ocd fællesskab, tale med andre ocd, ocd rollemodeller, kendte med ocd, ocd tabuer, ocd diagnose, ocd psykologhjælp, ocd medicin erfaring, ocd håb, ocd netværk, ocd støtteforening, ocd erfaringer, ocd behandling forståelse, ocd selvhjælp råd

Hvad er forskellen på tvangshandlinger og vaner?

Alle mennesker kender til at have vaner og rutiner – særlige måder at gøre ting på, bestemte ruter, vi tager, eller små ritualer i hverdagen, som vi har vænnet os til, også selvom vi måske kunne gøre tingene lige så godt på en anden måde. Forskellen på sådan en vane og en tvangshandling er, at ved almindelige vaner er det primært automatik, der fastholder dem, mens tvangshandlinger fastholdes pga. angst for, hvad der vil ske, hvis de ikke udføres. Det kan måske være bøvlet og besværligt at bryde en vane, fordi man skal tænke mere bevidst om det og huske ikke at gøre, som man plejer – men det forårsager ikke høj angst, tanker om frygtelige konsekvenser ved at bryde vanen og en næsten uoverstigelig trang til at gå tilbage og gøre, som man plejer. Derudover er vaner heller ikke noget, vi finder det nødvendigt at udføre igen og igen. Når disse kendetegn er til stede, er der nærmere tale om en tvangshandling, som man har brug for hjælp til at bryde.

 Hvor lang tid tager det at behandle OCD?

Der er flere faktorer, der påvirker, hvor lang tid, det tager at behandle OCD grundigt; blandt andet, hvor hårdt ramt, den OCD-ramte er, og om man samtidig har andre problematikker, man har brug for hjælp til. Det kan også påvirke behandlingens varighed, om man tager medicin, og om der sker andre ting i éns liv, som påvirker energi og overskud til at arbejde med OCD’en. Generelt kan man dog sige, at man skal indstille sig på, at god OCD-behandling tager tid – ingen kan præstere at fralægge sig alle sine tvangshandlinger på kort tid, heller ikke selvom man er motiveret og forstår behandlingsprincipperne. Tværtimod øges sandsynligheden for fremskridt og et holdbart resultat, når man i samarbejde med sin psykolog planlægger at tackle én eller få eksponeringer ad gangen i en størrelsesorden, som er realistisk og til at gennemføre. Ved at bruge tid på at gentage eksponeringerne, til de ikke længere vækker ubehag og holde et tempo, hvor der er fokus på succesoplevelser, øges motivationen og troen på, at behandlingen kan virke. Når du får behandling mod din OCD, vil du og din psykolog løbende samarbejde om at vurdere, om tempoet i din behandling er passende.

Fokus:
Psykolog, terapi, København, Hellerup, tvangshandlinger vs vaner, forskel på vaner og tvangshandlinger, ocd tvangshandlinger, vaner og rutiner, automatiske vaner, angstdrevne handlinger, bryde vaner, bryde tvangshandlinger, frygt for konsekvenser ocd, trang til at gentage handlinger, gentagne ritualer ocd, ocd symptomer, tegn på tvangshandlinger, behov for sikkerhed ocd, ocd behandling tid, hvor lang tid tager ocd behandling, ocd behandlingsforløb, ocd fremskridt, realistiske eksponeringer, eksponeringstræning ocd, ocd succesoplevelser, ocd motivation, ocd psykolog samarbejde, ocd behandlingsprincipper, ocd medicin og terapi, ocd sværhedsgrad, ocd og overskud, ocd proces tager tid, ocd holdbare resultater, ocd behandling realistisk tempo.

Kan OCD helbredes?

Med den rette behandling (kognitiv terapi eller metakognitiv terapi) kan de fleste OCD-ramte få reduceret deres OCD betydeligt, ofte til et niveau, hvor OCD’en ikke fylder meget i hverdagen eller sætter begrænsninger for ens livsudfoldelse og livskvalitet.

De fleste kan fortælle, at der stadig er en lille smule OCD tilbage efter endt behandling, men at det er til at leve med. Andre oplever sig helt fri for OCD’en. Der er således god grund til at være optimistisk, hvis man lider af OCD og til at opsøge behandling.

Alle har ubehagelige tanker

Det er vigtigt at understrege, at målet med OCD-behandlingen ikke er, at man aldrig får skræmmende/ubehagelige tanker eller forestillinger i hovedet, da dette er et normalt fænomen for alle mennesker. At man får tanker om slemme ting, der kan ske, er således ikke ensbetydende med, at man har OCD. Det er kun et problem, hvis tankerne er hyppige og påtrængende, og hvis man føler sig tvunget til at reagere på dem med tvangshandlinger, opmærksomhed, grublerier mm.

At skulle til psykolog flere gange er normalt

Det er helt normalt og forventeligt, at man en gang imellem skal tilbage til sin psykolog og have holdt sin behandling ved lige eller have hjælp til at gå imod evt nye tvangstanker eller tvangshandlinger, så disse ikke vokser sig større. At skulle tilbage til sin psykolog må aldrig ses som et nederlag men som en klog og konstruktiv måde at vedligeholde sin gode effekt fra terapien. Hos Praksis for Kognitiv Terapi har vi mange klienter, som kommer tilbage efter kortere eller længere perioder uden terapi, hvor de selv har arbejdet med deres OCD, men som har brug for psykologens støtte igen. I behandlingsforløbene taler vi altid om, at man er velkommen tilbage hos psykologen, uanset om der er behov for få eller flere sessioner, og at det er tilbagefaldsforebyggende, hvis man kommer, mens symptomerne stadig er relativt milde.

Fokus:
Psykolog, terapi, København, Hellerup, an ocd helbredes, ocd helbredelse, ocd behandling effekt, ocd reduktion, leve med ocd, ocd livskvalitet, optimisme ved ocd, ubehagelige tanker ocd, normale tanker ocd, påtrængende tanker, hyppige tvangstanker, tvangshandlinger ocd, grublerier ocd, ocd psykolog hjælp, tilbagefald ocd, ocd vedligeholdelse, ocd tilbagefaldsforebyggelse, ocd opfølgning, ocd flere psykologsessioner, ocd støtte, ocd behandling langtidseffekt, ocd nye tvangstanker, ocd nye tvangshandlinger, ocd behandling realistisk, ocd behandling forventninger, ocd behandling psykolog, ocd behandling kognitiv terapi, ocd behandling metakognitiv terapi, ocd symptomer milde, ocd behandling erfaring

Hvordan påvirker OCD hverdagen?

Når man lider af OCD, vil ens hverdag altid være negativt påvirket af lidelsen. At OCD påvirker livskvaliteten og ens funktionsniveau, er faktisk ét af de diagnostiske kriterier, der er med til at definere, om noget er OCD eller ej.

Der kan dog være stor forskel på, i hvor høj grad og på hvilken måde, OCD påvirker éns hverdag

Undgåelsesadfærd

De fleste OCD-ramte kender til undgåelsesadfærd – dét, at man helt undlader at udsætte sig for situationer, der trigger tvangstankerne og dermed tvangshandlingerne. Intentionen med undgåelse er at spare sig selv for stort ubehag og langvarige tvangshandlinger, men oftest hæmmer undgåelsen livskvaliteten lige så meget ved at begrænse ens livsførelse. Det kan f.eks. være ved, at man ikke kan tage med til aktiviteter bestemte steder eller i bestemte transportmidler, fordi man er bange for smitte eller urenhed ved dem, det kan ved, at man ikke kan give kram til sin egen familie af frygt for at skade eller smitte dem, eller det kan være, at man undgår at være den sidste der forlader huset f frygt for at have glemt noget vigtigt – osv. osv. De fleste OCD-ramte vil kunne beskrive, at de er kede af ikke at kunne gøre det, de gerne ville, og som de ser andre være i stand til. Når man går i psykologbehandling for OCD arbejdes der med undgåelsesadfærden lige så meget som med tvangshandlingerne, så undgåelsen ikke bliver ”løsningen” på tvangstankerne.

Ting tager lang tid

Mange dagligdags gøremål kan tage uforholdsmæssigt lang tid, når man lider af OCD, fordi tvangshandlinger forbundet med forskellige situationer tager tid at udføre. Nogle har f.eks. omfattende tvangshandlinger omkring sengetid eller dét at skulle ud ad døren – andre bruger længere tid på studie og arbejde, fordi de tjekker igen og igen, at de har udført opgaver korrekt eller fået det hele med, når de læser.

Koncentrationsbesvær

At lide af OCD kan føles som et ekstra og meget påtrængende spor i tankerne – tvangstanker om skræmmende hændelser er særdeles påtrængende og umulige at ignorere, netop fordi de handler om noget slemt, som det føles uforsvarligt at ignorere. Når tankerne er i gang, kan det være svært eller ligefrem umuligt at fokusere på de almindelige dagligdags gøremål i hverdagen.

Angst

Når man lider af OCD er det typisk svært eller umuligt helt at undgå ting eller situationer, der sætter gang i tvangstankerne – selvom man prøver at undlade sådanne triggere, vil de fleste OCD-ramte opleve, at de måske dagligt og i længere perioder føler angst og ubehag, fordi de skræmmende tvangstanker fylder. Mange fortæller, at det er opslidende at være så bange hele tiden.

Fokus:
Psykolog, terapi, København, Hellerup, ocd i hverdagen, ocd påvirker livskvalitet, ocd funktionsniveau, undgåelsesadfærd ocd, ocd undgåelse, triggere ocd, smittefrygt ocd, urenhedsfrygt ocd, frygt for at skade andre, ocd begrænset livsførelse, ocd sociale begrænsninger, ocd dagligdag, ocd tidkrævende ritualer, tvangshandlinger tager tid, ocd sengetidsritualer, ocd tjekkeadfærd, ocd studieproblemer, ocd arbejdsproblemer, koncentrationsbesvær ocd, påtrængende tanker ocd, ocd fokusproblemer, angst ved ocd, daglig angst ocd, ocd ubehag, ocd triggere i hverdagen, ocd opslidende, ocd behandling undgåelse, ocd psykolog hjælp, ocd symptomer i hverdagen, leve med ocd

OCD – KOGNITIVE PSYKOLOGER I KØBENHAVN K OG HELLERUP

OCD – Klienterne i vores psykolog praksis kommer fra mange dele af København og det Nordkøbenhavnske område bl.a. fra Hellerup, Taarbæk, Charlottenlund, Lyngby, Skovshoved, Klampenborg, Gentofte, København K, Ordrup, Vesterbro, Østerbro, Nørrebro, Nordhavn, Amager, Valby, Sydhavnen, m.fl

Fokusord: Kognitiv terapi psykolog København OCD – Psykologerne i Kbh K og Hellerup

Psykologerne:

OCD