KOGNITIV TERAPI

Hvad er kognitiv adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi er en moderne terapiform, der fokuserer på, hvordan tanker, handlinger, krop og følelser gensidigt påvirker hinanden, og hvor man særligt arbejder med at ændre på uhensigtsmæssig tænkning og adfærd (handlinger).

Fokus på tanker og handlinger

I den kognitivt adfærdsterapeutiske tænkning har man bl.a. fokus på de særlige og individuelle tanker og tolkninger, som mennesker har i forskellige situationer – og på, hvordan disse tolkninger er med til at bestemme, om man opfatter situationen som f.eks. farlig eller ufarlig. Ydermere har man fokus på de typer adfærd – handlinger – der udløses af vores tolkninger, og hvordan disse er med til at bestemme, om vi får bekræftet eller udfordret tolkningerne. Hvis man eksempelvis tænker, at en situation er farlig, og man derfor flygter fra den, får man ikke undersøgt, om det reelt var en farlig situation, eller om man måske fik opfattet den som værre, end den var. Når mennesker f.eks. udvikler angst eller OCD, hvor de bliver for bange i bestemte situationer, er kognitiv adfærdsterapi en yderst effektiv og veldokumenteret metode til at behandle problematikkerne med,

Kognitiv adfærdsterapi  – en kombination af tidligere terapiformer

Da kognitiv adfærdsterapi i sin tid blev udviklet, var det med udspring i hhv. kognitiv terapi og adfærdsterapi, som oprindeligt var separate terapiformer. Den kognitive adfærdsterapi opstod, da man fandt ud af, at arbejdet med tænkning og arbejdet med handlinger virkede gensidigt forstærkende.

Hvis du vil vide mere om hhv. kognitiv terapi og adfærdsterapi, kan du læse videre i FAQ-punkterne her nedenfor.

Hvad er kognitiv terapi?

Kognitiv terapi er en terapiform, der fokuserer på, hvordan vores tænkning påvirker og hænger sammen med vores følelser, handlinger og krop. Kognitiv terapi er meget anvendt til behandling af bl.a. OCD, angstlidelser, depression og stress. Derudover anvendes kognitive metoder og elementer fra kognitiv terapi til behandling af en lang række andre psykiske lidelser.

Hvordan arbejder man med kognitiv terapi?

I et forløb med kognitiv terapi lærer du bl.a. at identificere og udfordre tanker, tankebilleder og impulser, der kan være med til at igangsætte svære følelser og tilstande som f.eks. angst og depression. Det kan f.eks. være tanker om ikke at kunne klare bestemte situationer, om at der vil ske noget slemt, om at man bliver skyld i noget forfærdeligt og meget mere. Denne type tanker kaldes ofte negative automatiske tanker og er i sig selv helt normale og almenmenneskelige fænomener, men de kan skabe problemer, hvis man kommer til at tro for meget på dem og ikke mindst reagerer som om, de er sande.

I den kognitive terapi arbejdes der med at lære at se tankerne som netop dét – tanker – og hermed ikke automatisk at tro på dem eller den tolkning af dem, der kommer først. I forlængelse af dette arbejder man videre med at lære at udfordre de negative automatiske tanker med andre – alternative – tanker, erfaringer og al anden information, der kan skabe andre vinkler på tankerne eller deres relevans. Adfærdsterapi, hvor man aktivt opsøger ny information, som kan udfordre de negative tanker, bliver typisk anvendt i kombination med kognitiv terapi – det kan du læse mere om herunder.

Hvad er adfærdsterapi?

Adfærdsterapi betyder, at man i terapiforløbet arbejder med at skabe nye erfaringer og ny læring ved aktivt at handle anderledes, end man plejer.

Undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd

Mennesker, som lider af angst eller OCD har typisk udviklet omfattende undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd – dvs. de foretager handlinger for at undgå eller sikre sig mod det, de frygter. Alle mennesker benyttersig af undgåelses- og sikkerhedsadfærd, men for angst- og OCD-ramte vil det ofte have antaget en form og en grad, hvor det hæmmer ens livsudfoldelse og livskvalitet, eksempelvis fordi, det er blevet til omfattende tvangshandlinger eller forhindrer én i at færdes bestemte steder eller foretage visse handlinger. I begyndelsen af et terapiforløb med adfærdsterapi afdækker man sammen med psykologen, hvilke typer undgåelses- og sikkerhedsadfærd, der er med til at vedligeholde problematikken.

Eksponering og responshindring (ERP)

For at opnå bedring udfordrer man undgåelses- og sikkerhedsadfærd ved hjælp af metoden eksponering og responshindring.

Eksponering betyder, at man med små skridt ad gangen udsætter sig selv for de angstprovokerende situationer eller handlinger, som man plejer at undgå eller sikre sig imod.

Responshindring betyder, at man ikke reagerer med den sædvanlige respons ved eksponeringen – eksempelvis at man ikke vasker hænder, selvom man har rørt ved noget, der vækker tvangstanker og angst.

Ved at udsætte sig for situationerne uden den sædvanlige adfærd får man mulighed for at opdage, hvad der egentligt sker, og om der var grund til at sikre sig i eller imod situationen. Når den same type eksponering gentages tilstrækkeligt mange gange, daler angsten ved den gradvist, indtil den ikke er skræmmende længere, og sikkerheds- og undgåelsesadfærd derfor bliver overflødig.

Adfærdsterapi er et afgørende element i behandling af angst og OCD og supplerer den kognitive terapi, da den tilvejebringer reelle erfaringer og viden, som kan påvirke forventningerne til kommende angstprovokerende situationer.

Kognitiv terapi eller kognitiv adfærdsterapi?

Når man i daglig tale taler om kognitiv terapi, henvises der reelt oftest til kognitiv adfærdsterapi, som blot er blevet forkortet for enkelthedens skyld.

For at vurdere, om der er tale om kognitiv adfærdsterapi kan man se på, om terapien udover fokus på tanker og tolkninger også involverer arbejde med at udfordre angsten ved hjælp af konkrete eksponeringer – dvs. at skabe nye erfaringer ved at handle på en anden måde, end man plejer. Er du i tvivl om, hvilken retning, en psykolog arbejder med, kan du altid spørge og bed dem om at forklare dig præcis, hvad de mener, når de f.eks. taler om kognitiv terapi.

Søger du behandling for angst eller OCD er det godt at vide, at eksponeringsarbejdet er et afgørende element i behandlingen – for at opnå en reel og mærkbar virkning vil det ikke være tilstrækkeligt kun at udfordre tankerne; der skal også arbejdes med at være i de svære situationer og få konkrete erfaringer med at klare det.

Handler kognitiv adfærdsterapi om at lære at tænke positivt?

Af og til kan man høre kognitiv adfærdsterapi fremstillet meget forenklet som en metode, hvor man bare skal lære at tænke positivt, og så vil man få det bedre – dette er dog en misforståelse.

Alle tænker negativt

Først og fremmest handler psykiske lidelser som angstlidelser og OCD ikke om, at man har negative tanker. Alle mennesker har dagligt masser af tanker med indhold, som er negativt, skræmmende, morbidt osv. Faktisk skal vi kunne tænke negative tanker for at kunne forudse reelt farlige situationer – f.eks. om det er sikkert at gå over vejen, eller om bilerne er for tæt på – og lave mere eller mindre detaljerede forestillinger om de potentielle konsekvenser, hvis det går galt. Ligeledes popper diverse associationer, erindringer eller andre tanker op i vores bevidsthed mange gange i løbet af en dag, og en del af disse vil have et negativt indhold – tænk bare på, hvad vi har set i Nyhederne i går eller i den seneste krimiserie, vi har streamet.

Formålet med kognitiv adfærdsterapi er ikke at helbrede nogen for negative tanker, tværtimod vil normaliseringen af disse ofte være en del af behandlingen. Af forskellige årsager kommer nogle mennesker dog til at tage visse negative eller skræmmende tanker alvorligt og begynder på forskellig vis at tage forholdsregler for at undgå, at indholdet reelt vil ske – og disse forholdsregler kan blive et problem ved at forstærke fokus på det skræmmende tankeindhold og ved at få æren for, at det frygtede ikke skete. Når dét er tilfældet, bliver mængden og generne ved de negative tanker for store og påvirker livskvaliteten. I kognitiv adfærdsterapi arbejder man derfor med at forstå tankerne som noget, der kan udfordres, være en falsk alarm og/eller tillades uden at handle på dem – kort sagt, det er helt fint at tænke negative tanker, de skal bare ikke vinde hver gang eller fylde det hele, og dét kan man arbejde med hos psykologen.

Handler kognitiv adfærdsterapi om at lære at tænke rationelt?

Lige som man kan høre misforståelser om, at kognitiv adfærdsterapi bare handler om at tænke positivt, kan man også høre terapien fremlagt som, at man skal lære at tænke rationelt – hvilket også er en forsimpling af terapiens formål og indhold.

Det er rigtigt, at en del af kognitiv adfærdsterapi ofte er at udfordre de negative automatiske tanker, som er blevet en del af problematikken, man arbejder med.

Det er dog afgørende, at psykologen ved – og kan formidle til sin klient – at angst og andre svære følelser ikke bare forsvinder, blot man når at tænke en rationel tanke, når man bliver bange.

Angst forsvinder ikke straks, man tænker rationelt

Når mennesker bliver bange (eller oplever andre stærke følelser), er vi i stand til at skyde meget hurtigt op i den stærke følelse, mens vi er mere konservative og langsomme til at komme ud af den igen – det er helt normalt og skyldes, at det har givet mening for os som art ikke at blive for hurtigt distraherede eller glemme faren, når vi står i en potentielt truende situation. Derudover bliver vores tænkning påvirket at angst, så vi bl.a. får en nul-tolerance overfor tvivl, mens vi er rigtigt bange – hvilket også bidrager til, at et godt rationelt argument ikke bare kan fjerne angsten, for ”hvad nu hvis”, og ”kan man nu være 100% sikker”… Sammenfattende bevirker det, at følelsen af at være i fare fortsætter lidt tid endnu, selvom man har fat i den lange ende med sin tænkning.

Rationel tænkning som opvarmningsarbejde

Derfor kræver det grundig forberedelse, når man ønsker at udfordre en angst, der er blevet for stærk omkring visse ting. At finde rationelle grunde til, at det ikke burde være farligt, er glimrende opvarmningsarbejde til at turde give sig i kast med eksponeringsterapi, men man skal også forberedes på, at det stadig vil føles farligt at gøre det, man er blevet bange for, når man begynder at eksponere sig for det. Først med tiden daler angsten efterhånden som man oplever, at de reelle konsekvenser matcher med den rationelle tanke: Der sker ikke noget slemt! Jo flere gange, dette opleves, jo lavere bliver angsten – og så bliver det nemmere at tænke rationelt. Arbejdet med tankerne og handlingerne går altså hånd i hånd, og begge dele er vigtige for terapien.

Er kognitiv adfærdsterapi ubehageligt?

Nogle mennesker bliver bange for at starte i et forløb med kognitiv adfærdsterapi, fordi de har hørt, at det kræver, at man udsætter sig selv for ubehagelige situationer, som de lige nu er meget bange for. Når man lever med en angstlidelse, hvor man netop bestræber sig på ikke at få udløst angsten, kan det være afskrækkende at forestille sig, at man skal nærme sig det skræmmende, og man kan have katastrofetanker om, hvor voldsom og overvældende, terapien bliver. Det er dog vigtigt at understrege, at terapien altid sker i et respektfuldt samarbejde mellem psykolog og klient, samt at man arbejder med små skridt ad gangen og efter udtrykkelig aftale. På denne måde lærer personen, som er i terapi, at små eksponeringer er okay og kan lykkes – og dét giver mod på mere.

En god eksponering trigger et vist mål af ubehag.

Når man arbejder med eksponeringer, hvor man stille og roligt udsætter sig selv for noget af det, der trigger angst eller andre svære følelser, vil man selvfølgelig opleve at det er lidt ubehageligt – i starten. Den terapeutiske effekt opstår dog hurtigt ved, at man for det første oplever, at ubehaget lægger sig igen, og for det andet ved, at man erfarer, at der ikke sker det, man er bange for ved at lave eksponeringen. Ved at gentage den samme eksponering mange gange, bliver man tryggere og tryggere ved den – og dermed aftager angst og ubehag efterhånden, indtil det ikke længere er skræmmende.

En god eksponering er én, man kan gentage

Fordi effekten af eksponeringer kommer i takt med, at de gentages jævnligt og over adskillige gange, er det vigtigt at ramme et niveau af ubehag, som man kan overskue at gentage. Derfor tilrettelægger vi ikke eksponeringer efter, at man skal tage syvmileskridt, men at man skal kunne overskue at gentage dem. Man kan sammenligne det med at træne op til et maratonløb, hvis man ikke har løbetrænet før – starter man med at ville løbe et helt maratonløb, vil man enten ikke nå i mål eller som minimum opleve det som så ubehageligt, at man ikke får lyst til at gentage oplevelsen. Men træner man sig op lidt ad gangen og øger distancen gradvist, vil man opleve at kunne klare mere og mere, og at det, der før var anstrengende, bliver lettere – indtil man kan komme i mål. Samme princip bruger man i kognitiv adfærdsterapi – det er ikke flottere eller bedre at gøre noget, der føles forfærdeligt, hvis konsekvensen er, at du ikke tør gøre det igen i morgen.

Succesoplevelser er vigtige

Når sværhedsgraden af en eksponering er tilpas, så den kan lykkes, medfører det en succesoplevelse: Det har var mere, end jeg ellers har turdet, og jeg kunne faktisk godt! Selvom man ikke er nået helt i mål, giver det tillid til, at det kan lade sig gøre at rykke sig, og at man kan magte det – og så tør man igen og igen.

Alt i alt er det altså succesoplevelserne og det muliges kunst, vi har for øje efter i et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb, og vi vægter grundig forberedelse inden eksponeringer for at være så sikre som muligt på at ramme det bæredygtige niveau.

Hvordan er strukturen i et forløb med kognitiv adfærdsterapi?

Når du starter i et forløb med kognitiv adfærdsterapi, er der nogle elementer og en rækkefølge, som er vigtige for at få et godt udbytte af forløbet.

Første session – baggrund og beskrivelse

Det meste af din første time hos psykologen vil ofte gå med, at I får en grundig samtale om, hvorfor du er kommet – hvad du oplever som et problem og gerne vil have hjælp til, og hvordan og hvornår du oplever problemet. Din psykolog vil også spørge til, hvornår problemet er startet, hvordan det har udviklet sig, og om du tidligere har fået hjælp til det.

Du vil selvfølgelig også få mulighed for at stille spørgsmål om alt det, du har brug for eller er i tvivl om – både her og i kommende sessioner.

Psykoedukation

Både inden, I går i gang med selve terapien og undervejs i forløbet, vil din psykolog fortælle generelt om dén problematik, du kommer med, og om selve terapien – hvad virker, hvorfor virker det, og hvordan gør vi? Det er en vigtig del af kognitiv adfærdsterapi, at psykolog og klient deler deres viden, og at klienten hen ad vejen skal lære behandlingsprincipperne for selv at kunne anvende dem videre frem. At lære generelt om psyken, om hvorfor vi får bestemte tanker, følelser eller kropslige reaktioner og ikke mindst at få normaliseret disse, er også en del af dét, der virker i terapien og f.eks. reducerer angst og skamfuldhed.

Hierarki – hvad er målet, og hvor starter vi?

Tidligt i dit forløb vil du og din psykolog lave et foreløbigt overblik over, hvad du gerne vil opnå med forløbet, og hvad de forskellige trin kan være henimod dét. Noget af det vigtige på dette tidspunkt er at finde et godt sted at starte – hvad kan være et delmål og/eller en eksponering, som er realistisk og har gode chancer for at lykkes. Sammen med din psykolog kan du udforske forskellige ideer til, hvad du kan udfordre og hvordan – og ikke mindst tale om, hvad ideen er med det.

Kognitiv omstrukturering

Som du kan læse under FAQ-afsnittet om kognitiv terapi, kan en del af terapien handle om at identificere og udfordre den automatiske tænkning, som er med til at vedligeholde problemet, du vil arbejde med. Her udfolder man de ofte negative og skræmmende tanker om dét, der er svært og arbejder systematisk med at finde på andre teorier, tanker og tolkninger, som bagefter kan afprøves i virkeligheden.

Dette arbejde fungerer derfor ofte dels som opvarmning til eksponeringer, dels til at evaluere resultatet af disse: Hvordan kan jeg også tænke om den her situation, hvad kan tale for at prøve at gøre noget andet – og da jeg prøvede, hvilken af mine tanker støttede resultatet så egentlig?

Eksponering og responshindring

Den centrale element i kognitiv adfærdsterapi er oftest arbejdet med eksponeringer – dét at udsætte sig selv for de situationer, der vækker angst og ubehag – og responshindring – at man ikke reagerer som man plejer. Når du går i kognitiv adfærdsterapi for at arbejde med angstlidelser og OCD, vil hovedparten af dit terapiforløb centrere sig om planlæggelsen og udførelsen af disse eksponeringer. De fleste terapisessioner indeholder derfor evalueringer af eksponeringer, du har lavet siden sidste session, planlægning af de næste – og hvis muligt også gerne eksponeringer i selve terapitimen.

Det kognitive arbejde og eksponeringerne er fortløbende arbejde, som udgør størstedelen af terapiforløbet og de enkelte sessioner undervejs.

Tilbagefaldsforebyggelse

Når man efterhånden har opnået en god effekt af terapiforløbet og nærmer sig de mål, man satte sig i begyndelsen, er det vigtigt at få talt om tilbagefaldsforebyggelse – hvordan sikrer man sig bedst muligt, at man vedligeholder sine fremskridt og måske endda gør yderligere fremskridt efter terapiforløbet? Sammen med psykologen kan du bl.a. se på, hvordan du arbejder videre med de metoder, du har lært, hvad du gør i stressede perioder, og hvordan du holder tilstrækkeligt øje med, om tidligere problemer eller symptomer dukker op igen. I taler også om, hvordan du sørger for at få hjælp igen, hvis det bliver aktuelt, at det er naturligt at skulle genbesøge psykologen, og at en tidlig indsats oftest også vil betyde, at der skal mindre til en anden gang.

Farvel – og på gensyn?

Når du går i terapi hos en privatpraktiserende psykolog som os i Praksis for Kognitiv Terapi, er én af fordelene, at du ikke behøver at afslutte dit terapiforløb på ét bestemt tidspunkt. Du kan langsomt øge intervallerne mellem dine samtaler, og du kan aftale, at du holder pause men altid kan vende tilbage ved behov – også uden at komme bagerst i køen. På denne måde kan du være tryg ved, at selvom du siger farvel og tak for nu, har du altid mulighed for at komme tilbage og genoptage terapien, hvis behovet skulle opstå.

Hvad er målet med kognitiv adfærdsterapi?

Målet med kognitiv adfærdsterapi kommer naturligvis an på, hvad du ønsker, at terapien skal hjælpe dig med, men generelt kan man sige, at den handler om bedre at kunne identificere og ændre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. Ved at forstå, hvordan dine tanker, handlinger, følelser og krop gensidigt påvirker hinanden, kan du opnå indsigt i de onde cirkler, der vedligeholder problemer og lære, hvordan du ændrer disse.

I kognitiv adfærdsterapi er fokus særligt på at arbejde med negativ automatisk tænkning og problematiske antagelser samt på at ændre adfærd, som er med til at vedligeholde problemer og psykiske lidelser som eksempelvis angst og OCD. Ved at arbejde konkret med at udfordre tanker og handlinger, lettes de symptomer eller problematikker, som har givet anledning til dit terapiforløb, og du lærer at benytte metoderne selv, så du kan arbejde videre udenfor terapien og selv bygge videre på dine fremskridt.

–

Fokus: kognitiv adfærdsterapi København, kognitiv adfærdsterapi Hellerup, kognitiv terapi København, kognitiv terapi Hellerup, adfærdsterapi København, adfærdsterapi Hellerup, eksponeringsterapi København, eksponeringsterapi Hellerup, eksponering og responshindring København, eksponering og responshindring Hellerup, OCD behandling København, OCD behandling Hellerup, angst psykolog København, angst behandling Hellerup, behandling af undgåelsesadfærd København, behandling af undgåelsesadfærd Hellerup, behandling af sikkerhedsadfærd København, behandling af sikkerhedsadfærd Hellerup, negative automatiske tanker København, negative automatiske tanker Hellerup,
psykolog kognitiv adfærdsterapi København, psykolog kognitiv adfærdsterapi Hellerup, kognitiv omstrukturering København, kognitiv omstrukturering Hellerup, eksponering ved angst København, eksponering ved angst Hellerup, OCD psykolog København, OCD psykolog Hellerup, angstterapi kognitiv adfærdsterapi København, angstterapi kognitiv adfærdsterapi Hellerup

MCT er en forkortelse for Metacognitive therapy (metakognitiv terapi)

Læs mere om metakognitiv terapi her