PANIKANGST

Et angstanfald er en forbigående tilstand kendetegnet ved en pludselig følelse af intens angst kombineret med en række kropslige symptomer, som ofte opleves voldsomme og ubehagelige.
Blandt andet kan man opleve stærk hjertebanken, hurtig vejrtrækning og en følelse af åndenød, svimmelhed, trykken for brystet, sveden, kulde- eller varmefølelser, uro eller ondt i maven, snurrende hænder og fødder og meget mere.
Mange bliver meget forskrækkede over de voldsomme angstsymptomer ved et angstanfald og tolker disse som tegn på, at der er ved at ske noget slemt med dem fysisk.
Sådanne katastrofetanker om angstanfald kan blandt andet være, at man kan dø, besvime, blive sindssyg, kaste op eller lignende som følge af det af det. Det er dog vigtigt at understrege at et angstanfald ikke er farligt i sig selv og ikke gør skade eller medfører manglende selvkontrol.
De fleste mennesker oplever enkelte angstanfald i løbet af deres liv, uden at dette giver yderligere problemer, men for en mindre del udvikler dette sig til lidelsen panikangst, hvor der kommer flere angstanfald, og hvor den ramte ofte bliver bange for at opholde sig i situationer og på steder, der forbindes med angst og angstanfald.

Panikangst kan behandles med rigtigt gode resultater blandt andet vha kognitiv adfærdsterapi.

Panikangst er en lidelse, der er kendetegnet ved gentagne angstanfald samt oftest også af undgåelse af særlige situationer og steder, som forbindes med oplevelsen af at have angstanfald – eller som forventes at kunne trigge ét. Oftest sete trigger-situationer omfatter transportmidler, lukkede rum, store åbne pladser, biografer, caféer og restauranter, undervisningslokaler mm – dette er dog individuelt, og der kan ses mange andre typer triggersituationer end disse.

Panikangst findes i mange forskellige sværhedsgrader, men for de hårdest ramte kan det bevirke, at man vanskeligt kan gå udenfor eget hjem og opretholde en almindelig livsførelse pga frygten for at udlæse angstanfald og de konsekvenser, man frygter, at disse kan have.

Mennesker med panikangst har ofte men ikke altid katastrofeforestillinger om, at angstanfald kan forårsage død, besvimelse, kontroltab/sindssyge, ufrivillig vandladning samt andre farlige eller pinlige konsekvenser.

En del mennesker med panikangst oplever ikke – efter den indledende fase af lidelsen – at have angstanfald, da de udvikler en omfattende undgåelse af trigger-situationer. Det er dog fortsat angsten, der styrer, da man således lever med store begrænsninger i, hvad man kan foretage sig og hvorhenne.

Panikangst kan behandles effektivt vha blandt andet kognitiv adfærdsterapi.

Angst er en følelse, der er en normal del af vores følelsesregister og som er livsnødvendig til at advare os om fare og motivere os til at undgå denne.
Det er således ganske normalt og forventeligt, at man oplever at have følelsen af angst adskillige gange i løbet af sit liv.
Ofte anvendes ordet angst dog også som synonymt med angstlidelser, hvilket blandt andet dækker over panikangst, socialfobi, helbredsangst, generaliseret angst og fobier (hver især som links?).
Endvidere regnes OCD (link?) også oftest som en angstlidelse, om end den centrale følelse i OCD nogle gange også kan være en anden, f.eks. væmmelse.

Hvis man har en angstlidelse, er der gode muligheder for at blive velbehandlet og få et liv, hvor angsten ikke dominerer og generer. Terapiformerne kognitiv terapi/kognitiv adfærdsterapi samt metakognitiv terapi har særdeles god effekt mod angst.

Angst anvendes ofte som en samlebetegnelse for lidelserne panikangst, generaliseret angst, helbredsangst,  socialfobi og enkeltfobier (links). Når man har en af disse angstlidelser, er man blevet så bange for noget, at det griber ind i ens liv på en generende og hæmmende måde, og man har brug for hjælp til at blive fri for sin angstlidelse.

Behandlingsformerne kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi har vist sig at have rigtigt god effekt på angstlidelser.

I angstbehandling lærer man blandt andet om sammenhængen mellem tænkning, følelser, kropslige reaktioner og handlinger (adfærd), og hvordan der kan opstå onde eller gode cirkler imellem disse. Man lærer også at udfordre katastrofetanker samt fralægge sig sine undgåelses- og sikkerhedsstrategier og afprøve, hvad der sker, hvis man ikke sikrer sig imod det frygtede. Jo flere erfaringer man får med, at man godt kan føle angst, uden at der sker noget slemt, samt at angsten altid daler igen, jo mindre angst vil man opleve i de situationer, man før har frygtet – herved opstår en god cirkel, hvor man tør mere og derved får flere positive erfaringer.

En del angstramte har endvidere glæde af at kombinere terapi og medicin, hvis terapien i sig selv ikke er tilstrækkelig.

Selve følelsen angst er en normal, almenmenneskelig følelse, som er livsvigtig for os at kunne have, og man kan og skal derfor ikke blive fri for at opleve denne. Men når det gælder angstlidelser, hvor angsten er en del af en problematik, som hæmmer og forårsager lidelse, bør og kan den behandles, og der er gode grunde til at være optimistisk ifht at blive velbehandlet og få det godt.

Når man lider af angst kan man komme til at opfatte en række almene og i grunden uproblematiske følelser som problematisk angst, eksempelvis nervøsitet, spændthed og opsathed. En del af behandlingen handler derfor også om at acceptere mange forskellige føleser uden at blive skræmt af dem eller sygeliggøre dem – det gælder således ikke om at blive fri for følelsen af angst men om at lære, at den er ufarlig og ikke kan gøre én noget. Dette vil typisk reducere oplevelsen af angst, da man således ikke længere er bange for at blive bange.