COACHING AF SINGLE-MØDRE
Single-mor – coaching og terapi hos psykolog til kvinder, der overvejer at få barn alene
Singlemor, solomor, selvvalgt enlig mor; kært barn har mange navne. Måske har du lige nu overvejelser om, hvorvidt du kan se dig selv i ét af dem, og du hører helt sikkert betegnelserne i medier, omgangskredsen, familien o.a. Flere og flere kvinder benytter sig nemlig i disse år af mulighederne for at få børn uden at være i et parforhold – det kan være ved hjælp af en anonym sæddonor eller som en del af en regnbuefamilie eller på en helt tredje måde. Nogle kvinder kender allerede andre singlemødre, andre er de første i omgangskredsen, der træffer valget. Ligeledes er nogle åbne om deres overvejelser, mens andre helst drøfter det med en udenforstående først.
De mange overvejelser og processer
Forud for beslutningen om at blive singlemor og få et barn på en måde, der af nogle stadig betragtes som utraditionel, går ofte lang tids overvejelser: ”Kan jeg klare at være solomor? Er det nu? Kan barnet trives i den familieform? Hvilke reaktioner vil jeg møde? Hvordan med fremtidige partnere? Hvem kan hjælpe mig, når jeg har brug for det?” mm. Mange vil også undervejs skulle håndtere følelser af sorg over, at man ikke får barnet med en partner og accepten af, at ens familie ikke kommer til at se ud som de flestes. Både i beslutningsfasen, den evt. efterfølgende proces med at blive gravid og senere i løbet af graviditet og livet som single-mor, kan det være en stor hjælp at have en professionel sparringspartner til håndteringen af de mange overvejelser og spørgsmål, der opstår.
Psykologerne i København K
Telefon: 33 24 24 98
Psykologen i Hellerup
Telefon: 39 77 50 28
Hvad kan psykologen hjælpe dig med i din proces?
I Praksis for Kognitiv Terapi i København K tilbyder vi nu forløb hos en autoriseret psykolog, som retter sig specifikt til kvinder, der overvejer eller har valgt at blive solomødre. Du vælger selv, om forløbet hos psykologen skal være fortrinsvist coaching- eller terapibaseret. Desuden kan forløbet lige så vel handle om at beslutte sig for eller imod, som det kan handle om at blive støttet igennem processen, hvis du allerede har truffet beslutningen. Har du spørgsmål eller ønsker du at bestille en tid hos psykologen, så kontakt os i vores afdeling i København K for en snak.
Du kan bestille tid til psykologsamtale i Praksis for Kognitiv Terapi i København
Læs mere om coaching udfra en kognitiv vinkel her https://kognitivpraksis.dk/kognitiv-coaching
COACHING FOR SINGLE-MØDRE – KOGNITIVE PSYKOLOGER I KØBENHAVN K OG HELLERUP
Coaching af single-mødre – Klienterne i vores kognitive psykolog praksis kommer fra mange dele af København og området nord for København f.eks. fra Skovshoved, Ordrup, Charlottenlund, Østerbro, Nørrebro, Nordhavn, Klampenborg, Lyngby, Gentofte, Hellerup, Taarbæk, København K, Vesterbro, Amager, Valby, Sydhavnen, m.fl
COACHING AF SINGLE-MØDRE