STRESS

Stress betyder belastning og er dén tilstand, der opstår, når de udfordringer, opgaver og belastninger, et menneske står over for, overstiger dets aktuelle ressourcer og /eller hvad et menneske typisk har godt af og kan holde til over tid.

Ordet stress bliver både benyttet om den almindelige følelse af at være belastet eller travl i hverdagen og så den behandlingskrævende tilstand, som opstår efter for lang tid med for store belastninger. Den sidstnævnte tilstand kræver ofte hjælp i form af hel- eller deltidssygemelding, psykologhjælp og grundig planlægning af en gradvis tilbagevending til arbejde/beskæftigelse.

Der er mange forskellige symptomer på en stresstilstand, og hvert enkelt menneske har sin unikke sammensætning. Typiske symptomer inkluderer hjertebanken, uro, rastløshed, anspændthed, træthed, tristhed, nervøsitet, hukommelses- og koncentrationsbesvær, kort lunte/irritabilitet, grådtendens og en følelse af uoverskuelighed. Mange oplever også forskellige fysiske (somatiske) symptomer, herunder smerter, spændinger og opblussen af lidelser, man i forvejen har.

De fleste forbinder stress med en tilstand, der opstår pga. for stor travlhed over længere tid. Travlhed er dog langt fra det eneste, der kan forårsage stress – alle omstændigheder, som er belastende og medfører, at man skal håndtere mere, end man har ressourcer til eller mere, end er sundt for et menneske, kan forårsage stress. Blandt andre stressfremkaldende faktorer kan være mangel på beskæftigelse, meningsløse arbejdsopgaver, for meget eller for lidt ansvar, økonomiske vanskeligheder, forstyrret eller manglende søvn, mangel på pauser, sygdom (egen eller pårørendes), ”for meget af det gode” i form af en for høj mængde opgaver, man ellers er glad for – og meget mere. Ofte er der tale om en kombination af flere faktorer som baggrund for en stresstilstand.

Ja – alle kan få stress! Da alle mennesker har en grænse for sin formåen og samtidig nogle helt normale fysiske og psykologiske behov, kan alle mennesker blive sat i omstændigheder, som overstiger deres mulighed for at trives samt håndtere deres udfordringer. Der kan være individuelle forskelle på, hvornår, man bliver stresset og over hvad, ligesom man kan være mere sårbar overfor stress i nogle perioder og livsfaser end andre – men alle kan principielt blive ramt.

Hvis man bliver ramt af stress, er det vigtigt at bevare optimismen og vide, at tilstanden går over med tid og den rette hjælp. Det tager ofte længere tid, end man indledende forventer eller håber at kunne løse problemet med, men langt de fleste opnår en følelse af at være tilbage på normal kraft. Mange oplever dog efter et stressforløb, at de i højere grad kan mærke deres grænser og ikke ”kan” svinge sig op i samme gear som før, de fik stress. Flere vælger også at justere deres arbejdsmængder eller antallet af forskellige hverv og opgaver, der påtager sig. Disse valg og forandringer er gavnlige og sunde justeringer, som bidrager til at sænke risikoen for at udvikle stress igen, og det er vigtigt ikke at forveksle dem med varige mén eller skader efter stressforløbet. En dygtig psykolog kan hjælpe med at finde denne balance og til at acceptere den som en sund levevis fremfor en svaghed eller noget skamfuldt.

En stresstilstand behandles først og fremmest ved at reducere mængden og sværhedsgraden af belastninger, så kroppen og sindet får ro, og stressniveauet derved stille og roligt normaliseres. Hvilke tiltag, der skal til, afhænger af stresstilstandens sværhedsgrad, herunder hvor længe, den har stået på. Der kan f.eks. være tale om heltidssygemelding, deltidssygemelding eller en justering af de forskellige opgaver, man håndterer ifbm arbejde, studie og fritid. Ligesom når man er kommet til skade med kroppen, starter man med at reducere belastningen til langt under det normale, og så trapper man stille og roligt op i takt med, at helingsprocessen skrider fremad.

Når man er syg af stress, er det oftest yderst vanskeligt at overskue forandringsprocesser og valg samt at tage beslutninger. Man har derfor brug for hjælp til at stoppe op, identificere de faktorer, der stresser, og til at sortere i de opgaver og belastninger, der er mulighed for at justere på.

Ofte er det hjælpsomt at få hjælp hos en psykolog med ekspertise indenfor stressbehandling. Hos psykologen kan man bl.a. få konkrete anvisninger på, hvad et realistisk aktivitetsniveau er, hvilke former for aktiviteter, der er passende og gavnlige, hvordan man kommer bedst tilbage på arbejde mm. Terapiforløbet hjælper også tit med accepten af, at man har brug for at skrue ned, at man ikke ”bare skal tage sig sammen” samt til at finde en ny og sundere balance på den anden side.

Det er meget forskelligt, hvor længe et stressforløb tager – det afhænger af sværhedsgraden af stresstilstanden, hvor længe, stresstilstanden har varet, i hvilket omfang ens øvrige livsomstændigheder tillader justeringer og meget mere. Oftest vil den stressramte opleve, at der, når stresstilstanden først er erkendt, viser sig at være behov for længere tids sygemelding og/eller tilpasninger af aktiviteter, end man først troede. Dette skyldes mange ting, heriblandt, at stresstilstanden i sig selv forstyrrer én i at mærke, hvor dårligt, man har det, og at man først får det realistiske billede af, hvor stresset, man er, når man er stoppet op. Mange kan blive forskrækkede over dette, og det er vigtigt at få hjælp af stresseksperter, eksempelvis læge og/eller psykolog for at få normaliseret dette, bevare optimismen og fastholde skånetiltagene, så lang tid, der er brug for dem og ikke komme til at vende tilbage til sit tidligere aktivitetsniveau for hurtigt. Når det gøres rigtigt og grundigt, er der al grund til at tro på, at man kommer tilbage til sit sædvanlige niveau.

Det er vigtigt at understrege, at alle mennesker kan blive stressede, hvis de udsættes for usunde eller uforholdsmæssigt krævende vilkår over længere tid. Man bør derfor være skeptisk overfor løfter eller krav om, at man ”bare skal lade være med at stresse” – bliver man syg af stress, har man levet i en belastningsmæssig ubalance i for lang tid, og man kan ikke vælge fra, at man reagerer på dette.

Det enkelte menneskes stresstærskel kan dog i nogle tilfælde påvirkes af forskellige faktorer såsom visse personlighedstræk eller psykiske lidelser og problemstillinger. Mennesker, som er meget perfektionistiske eller hvis selvværd er meget afhængigt af deres præstationer, vil eksempelvis være mere udsat for stress, da de vil have en tendens til at arbejde for meget og for længe med opgaver og være optaget af risikoen for at fejle eller få kritik. I sådanne tilfælde vil et terapiforløb med fokus på dette være forebyggende for nye stressproblematikker.